Fagforeninger vil hjælpe fanget ERP-specialist

HK vil have Konkurrencestyrelsen til at undersøge sagen om en ERP-specialist, der blev hindret i at søge job hos et rekrutteringsbureau. Hele branchen skal reguleres, mener fagforeninger.

Artikel top billede

Johnny Carlsson fik afslag på at søge nye udfordringer gennem det rekrutteringsbureau, der havde skaffet ham hans nuværende job. Foto: Torben Klint.

Fagforeningen HK vil hjælpe ERP-specialisten Johnny Carlsson, der føler sig fanget af et headhunter- og rekrutteringsbureau.

HK vil nu have undersøgt, om rekrutteringsfirmaet spærrer markedet, og dermed bryder konkurrenceloven.

"Man må formode, at rekutteringsbureauets kunder har en interesse i at holde på de folk, de får anvist, og derved får rekvirentvirksomhederne indirekte bureauet til at opretholde en opdeling af markedet," forklarer
konsulent Morten Skov fra HK.

"Hvis der derved sker en begrænsning af konkurrencen, kan det ikke være i overensstemmelse med lovgivningen," siger han.

Han mener desuden, at det er forkasteligt, at medarbejdere bliver låst på nogen som helst måde på arbejdsmarkedet.

"For os strider det mod alle begreber om personlig frihed og mulighed for at gøre karriere," forklarer Morten Skov.

"Jeg tvivler på, at de, som headhuntes, i virkeligheden er klar over, hvad de går ind til, når de samtidig låses i deres frie jobvalg. Reelt låser virksomhederne jo arbejdskraften og det i en tid med postuleret arbejdskraftmangel. Det hænger jo slet ikke sammen," siger han.

Ventet i årevis

Om Konkurrencestyrelsen vil tage sagen op, er vanskeligt at sige, vurderer Morten Skov.

"Men i og med at ERP-konsulenten er trådt åbent frem, og
rekutteringsbureauet og virksomhederne er kendte, er der ingen hindringer for en nærmere granskning af forretningsmodellen," siger han.

Tidligere har Computerworld beskrevet, hvordan Konkurrencestyrelsen i årevis har ignoreret, at jobkarteller kan stride mod konkurrenceloven, men at styrelsen for nylig trods alt har efterlyst tips om karteller, der måtte låse markedet.

Senest har styrelsen da også i en afgørelse, givet et klart hint om, at man vurderer, at forhold, der spærrer jobmarkedet, strider mod konkurrenceloven.

Fortsættes...

Spørgsmål om hemmelige aftaler

HK frygter også, at der i fremtiden vil komme langt flere sager som Johnny Carlssons.

Den nye lov fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) betyder et forbud mod alle hemmelige aftaler, men ikke når det gælder vikarbureauer.

Men HK frygter, at også rekrutterings og headhunter-bureaer fortsat må lave aftaler hen over hovedet på medarbejdere.

Spørgmålet er nemlig, om bureauerne bliver betragtet som vikarbureauer i lovens forstand.

Flere bureauer

Særligt kritisabelt er det, at det ser ud til at være fast politik i rekrutteringsbranchen, ikke at røre medarbejdere hos kunder, mener HK.

"Det er ikke i den enkelte lønmodtagers interesse at blive låst i sit frie erhvervsvalg. Hvis headhuntede medarbejdere efter offentliggørelsen af det her eksempel føler sig godt tørret, kan man godt forstå det. De vil jo
sammen med udvælgelsen være blevet bundet til en bestemt arbejdsgiver uden at være blevet informeret og uden kompensation, hvis ikke den nye lov omfatter dem", siger han.

Og Prosa bakker helt op.

"Det er ganske enkelt noget svineri, at medarbejderne ikke bliver orienteret ordentlig om de her ting," siger leder af den juridiske afdeling i Prosa, Hanne Lykke Jespersen.

Hun forklarer, at det er helt forkert at låse lønmodtagere på denne her måde, særligt når der er behov for arbejdskraft.

Hun mener, beskæftigelsesminister Claus Hjort Fredriksen må redegøre for, om rekrutteringsbureauer ligesom vikarburaer er helt undtaget den nye jobkartel-lov.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    AGITO Medical A/S

    IT Operations Lead

    Nordjylland

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Nordjylland

    PlanBørnefonden

    Digital Solutions Architect

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job