Artikel top billede

Illustration: Lene Sekjær

Dansk Standard: Tingene var som de skulle være

Vicedirektør i Dansk Standard er godt tilfreds med processen op til Danmarks ja til OOXML. Han mener, at Danmarks ja er naturligt efter de danske kommentarer blev imødekommet.

Dansk Standard har stemt ja til at gøre OOXML til en ISO-standard, og det mener vicedirektør Jesper Jerlang fra Dansk Standard er helt naturligt.

I sidste uge mødtes det udvalg, som Dansk Standard havde bedt gå standarden efter i sømmene. På udvalgets møde kunne der ikke blive enighed om en indstilling til Dansk Standard.

"Derfor har vi fra Dansk Standard taget udgangspunkt i, at når man i første afstemning vælger at stemme disapproval with comments, som er et "ja med betingelser", og efterfølgende får sine betingelser opfyldt, så er det logisk at ændre stemmen til et approval. Vi har ikke belæg for at sige, at vi ikke har fået opfyldt de betingelser," siger Jesper Jerlang.

Danmarks stemme indgår nu i den samlede afstemning, som Jesper Jerlang forventer vil være optalt i denne uge.

Ingen konsensus

Jesper Jerlang fortæller, at man fra begyndelsen af processen valgte, at udvalget ikke skulle stemme om noget, for at undgå masseindmeldelser udelukkende for at påvirke afstemningen.

Til gengæld skulle udvalget bearbejde det konkrete indhold i standarden og komme med en fælles indstilling til Dansk Standard. Men udvalget kunne altså ikke nå til enighed om stemmeafgivelsen.

"Det havde været det bedste, at de var nået til en konsensus," siger Jesper Jerlang, som dog allerede fra begyndelsen af processen havde forudset at det ville blive svært at opnå fuldkommen enighed. På trods af uenigheden skulle Dansk Standard tage en beslutning.

"Delegationens konklusion lige efter BRM mødet i Geneve var, at de danske kommentarer var behandlet tilfredsstillende. På mødet i udvalget i sidste uge fremgik det, at nogle af parterne ikke er enige i, at alle 168 kommentarer er fuldt ud implementeret. Men der kom ikke nogen konkrete eksempler på bordet til mødet, og udvalget skriver i deres indstilling til Dansk Standard, at alle danske kommentarer er blevet vedtaget som ændringer", siger Jesper Jerlang.

Derfor valgte Dansk Standard ud fra en bedømmelse af de opnåede resultater at stemme ja til at gøre OOXML til en ISO standard.

Åben strategi

Jesper Jerlang er tilfreds med den strategi Dansk Standard har valgt i forbindelse med OOXML.

"Vi har valgt en mere åben linje end vi plejer, og blandt andet har udvalget ønsket at referaterne fra de enkelte møder var offentligt tilgængelige," fortæller Jesper Jerlang, som forklarer, at Dansk Standard ikke har ønsket at deltage aktivt i den øvrige debat, der har været om arbejdet.

""Vi har ikke deltaget aktivt i debatten ud over vores pressemeddelelser. Vi har ikke en selvstændig holdning til OOXML eller andre emner i vores øvrige udvalg, og vil derfor ikke påvirke debatten for eller imod standarden. Vi har haft vores fokus på at køre processen regelret. Og vi har hele tiden stået til rådighed for spørgsmål fra journalister til den del," siger Jesper Jerlang.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere