Politikere kritiserer headhunter-firma

ERP-specialisten Johnny Carlsson, der blev hindret i at søge job hos en headhunter, får nu opbakning fra politisk side. Især hemmeligkræmmeriet er helt uacceptabelt, lyder det.

Artikel top billede

Sagen om ERP-specialisten Johnny Carlsson, der blev hindret i at søge job hos et rekrutteringsbureau, får nu flere politikere op af stolen.

Især at flere bureauer ikke informerer kandidaterne om alle betingelserne, inden de placeres, finder politikerne uacceptabelt.

"Jeg synes, at den omtalte situation er helt uacceptabelt," siger arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti.

Han understreger, at rekrutteringsbureauer ikke er undtaget fra den kommende jobkartel-lov, der formodentlig vil blive vedtaget med stemmer fra i hvert fald Dansk Folkeparti og regeringen.

Fagforeninger frygtede ellers, at både rekrutteringsbureauer og vikarbureaer var undtaget fra loven, der skal forhindre de omstridte hemmelige jobkarteller.

Men det er altså kun vikarbureaer, der gælder særlige vilkår for.

Vikarer skal orienteres

Bent Bøgsted forklarer, at vikarbureauer i modsætning til rekrutteringsbureaer har lov til at beholde 'ordninger', hvorved de modtager en betaling fra en brugervirksomhed ved ansættelse af en udsendt vikar.

"Men den ordning har, såvidt jeg kan se, ikke noget med den aktuelle sag at gøre," siger Bent Bøgsted.

Han forklarer, at folk, der tilmelder sig vikarbureauerne, skal kende aftalerne, men vikaren skal dog ikke godkende dem.

"Det vil sige, at de altså ikke kan lave hemmelige aftaler, da de vil være at betragte som ikke eksisterende" siger han.

Ministeren på banen

Hos Socialdemokraterne vil man have ministeren på banen.

Man vil have afklaret, om det vitterlig passer, at det kun er vikarbureauer, der er undtaget.

Desuden vil partiet have ministeren til at se på sagen om ERP-specialisten.

"Jeg vil bede beskæftigelsesministeren om at se på sagen," siger arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov fra Socialdemokraterne.

Misforstået loyalitet

Også hos de Radikale får headhunter-bureuaet en hård medfart.

"Der er i Danmark en overdreven brug af kunde-, konkurrence- og jobklausuler. Jeg synes, det er helt absurd, hvis et rekrutteringsbureau vil stavnsbinde mennesker i de stillinger, de har formidlet til dem," siger næstformand i folketingsgruppen Morten Østergaard.

"Det er misforstået loyalitet - og jeg vil i hvert fald advare folk mod at bruge det pågældende bureau, hvis de opretholder deres praksis," siger han.

Han forklarer, at han også vil bede ministeren undersøge, om den nye jobkartel-lov tager hånd om sådanne problemer.

"Som minimum bør rekrutteringsbureauet helt fra begyndelsen oplyse om de vilkår, der gælder for de mennesker, de har hjulpet til et ny job," siger Morten Østergaard.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

    Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S