Måske skal vi frygte den totale Google-verden

Klumme: Hver for sig er Googles tjenester fantastisk nyttige, men når det hele kobles sammen, opstår der et ekstremt kraftigt system, der kan blive for meget af det gode. Måske vi skal til at passe på.

Artikel top billede

Forleden hjalp jeg min søn med at sætte hans første G-mailkonto op.

Det var hurtigt klaret; nogle få grundlæggende oplysninger om knægten, så var han logget på.

Der skal nok komme mere kød på hans profil med tiden.

Velkommen til Google, min dreng, fra nu af vil en meget stor del af alt, hvad du foretager dig på computeren, blive registreret af ét selskab.

Det er lidt som dåb eller konfirmation: Man melder sit barn ind i et meget stort og abstrakt univers.

Det er tydeligvis forpligtende, men præcist hvordan er umuligt at overskue.

Var det nu også smart?

Medens vi udfyldte online-formularen tog jeg mig i lige at overveje, om det nu var så smart det hér. Er der ikke et alternativ til at åbne hans liv for søgemaskinen?

Men det er jo nemt. Det virker, man får masser af virkelig smarte og gratis services – og så behøver du kun at logge på ét sted.

Ét er, at Google allerede er startsiden og nøglen til nettet, og at virksomheden kan håndtere og søge i ens e-mail og ens blog.

Det er som bekendt også Google, der styrer og husker brugen af YouTube, der for min søns vedkommende nærmest har overtaget radioen og fjernsynets rolle.

Men dybest set er det kun lige begyndelsen.

Det kan ikke vare mange år, før hele familien er ud­rustet med mobiltelefoner med GPS, så vi kan følge med i, hvor hinanden er på Google Earth, og så vi kan søge oplysninger i forhold til, hvor vi befinder os.

Skridtet videre bliver vel Google Health, der ligesom Microsofts “health vault” skal være det sted, hvor alle data om vores helbred er samlet – lige fra lægens og hospitalets patientjournaler til dagens måling fra badevægten eller dataene fra vores jogging-tur.

Det kan blive endog meget detaljeret, hvis man vælger at få afkodet sit DNA gennem selskabet 23andme.

Man vil kunne købe computerkraft

Den ene direktør i 23andme er gift med Google-stifteren Sergey Brin, og Google er hovedinvestor i selskabet, der tilbyder at afkode de 650.000 mest betydningsfulde genetiske varianter formedelst 1.000 dollars.

Det virker sandsynligt, at en personlig DNA-analyse ad åre vil blive et standardredskab for læger, ligesom røntgenbilleder og blodprøver er det i dag.

Men det kræver enorme mængder af computerkraft at holde rede på – og datakraft, det er lige, hvad Google har.

Faktisk så meget, at mange forventer, at Google vil blive en af en lille håndfuld giganter, der vil tilbyde “cloud computing”, hvor kunder kan købe kapacitet på de enorme “computer-farme”.

Dermed bliver computerkraft noget, man kan købe, nogenlunde ligesom man i dag køber elektricitet efter behov.

Så mangler vi bare, at der kommer et 3D-onlineunivers, der gør det muligt at kombinere fiktive og brugerskabte miljøer a la Second Life med de virkelige geografiske data fra GoogleEarth – og hele molevitten skal selvfølgelig spille sammen med vores mobiltelefoner, så man kan gå rundt i den fysiske verden, medens man er i nærkontakt med et parallelt, virtuelt univers, der blander virkelige bygninger og personer med avatarer og 3D-modeller.

Hver for sig er Googles tjenester fantastisk nyttige, men når det hele kobles sammen, opstår der et system, der ganske vist er ekstremt kraftigt, fordi det er så omfattende og tæt forbundet, men som også kan blive for meget af det gode.

Google siger som bekendt, at ”do no evil” er deres motto.

Det er vigtigt for os alle, at man holder godt fast i den målsætning fremover.

Peter Hesseldahl er journalist og videnskabsformidler ved Danfoss Universe.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

    Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

    Everllence

    Head of Digital Solutions

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Vil du være med til at opbygge og udvikle Forsvarets dronekapacitet?

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect