Artikel top billede

It-chef klager til Dansk Standard over OOXML

Dansk Standard har stemt ja til en ukendt standard og ignoreret de største repræsentanter i sit eget udvalg, mener it-chef fra Århus Kommune. Derfor har han klaget til Dansk Standard.

Dansk Standard har modtaget den første officielle klage over OOXML-processen.

Klagen kommer fra Jens Kjellerup, it-chef ved magistraten for Børn og Unge i Århus kommune, der sad med i tekniske udvalg, som Dansk Standard nedsatte i forbindelse med vurderingen Microsoft-formatet OOXML skulle godkendes som en ISO-standard.

Hovedanken er, at Dansk Standard har stemt ja til en standard, som ingen kender det reelle indhold af, fordi den endelig version endnu ikke er publiceret.

"Det er jo mærkeligt, at man stemmer ja til en standard, som stadig kunne være fyldt med fejl og mangler. Der kan i princippet stå, at månen er en grøn ost i standarden, og det har man stemt ja til," forklarer Jens Kjellerup til Computerworld.

Han har i indsigelsen også udtrykt undren over, at Dansk Standard med et enigt udvalg i ryggen stemmer "nej med kommentarer" ved den første afstemning i september for derefter at ændre sin stemme til et ja i marts - selvom udvalget denne gang var rygende uenigt.

"De eneste udvalgsmedlemmer, der har anbefalet et ja, er de kommercielle parter. Både repræsentanter fra forskningsverdenen og brugergrupperne anbefalede et nej," lyder det fra Jens Kjellerup.

Derfor mener Jens Kjellerup, at de største interessentgrupper fra forskningsverdenen og brugerrepræsentanterne er blevet direkte ignoreret i udvalgsarbejdet.

Lægger op til stemme-ændring

Dansk Standard har endnu ikke svaret it-chefen fra Århus Kommune.

"Århus Kommune lægger op til, at vi skal ændre vores ja-stemme, men det kan vi ikke," lyder det fra vicedirektør i Dansk Standard Jesper Jerlang.

Han forklarer dog, at konsekvensen for klager kan være, at den endelige godkendelsesproces bliver trukket i langdrag.

"Men Dansk Standard skal dog sørge for, at tingene bliver implementeret ordentligt. Det kan dog først lade sig gøre, når vi har muligheden for at se standarden," lyder det fra Jesper Jerlang, der som hovedopgave har at sørge for, de 168 danske forbehold til standarden er kommet med.

Alle kan klage

Alle kan i princippet klage til Dansk Standard over organisationens afgørelse i OOXML-spørgsmålet. Derefter er det op til ledelsen hos Dansk Standard at tage stilling til de indkomne klager.

"En klage skal dog gå på, at de lovede ændringer ikke er implementeret ordentligt i standarden," forklarer Jesper Jerlang.

"Men ofte er det dog medlemmer fra udvalget, der har den største indsigt i de konkrete diskussioner og derfor mere at have deres klage i frem for dem, der ikke har deltaget i udvalgsarbejdet," fortæller han videre.

I sidste ende er det reelt kun Dansk Standard og andre nationale standardiseringsorganisationer, der kan klage over og øve indflydelse på ISO's tekniske bestyrelse.

Læs meget mere om OOXML-processen hos Dansk Standard i fredagens trykte udgave af Computerworld




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere