TDC står helt alene med omstridt regning-praksis

TDC er det eneste selskab, der ikke udleverer detaljer om kundernes forbrug. TDC afviser anklagerne.

Artikel top billede

TDC udleverer ikke detaljerede oplysninger om kundernes teleforbrug. Det har Computerworld tidligere dokumenteret.

Det er en praksis, som TDC står alene med, og den kan stride med loven, fortæller Torben Rune, der er teleanalytiker hos Netplan.

Han fortæller, at det er oplysninger om hvilke numre, der er ringet til, opkaldets længde og opkaldstidspunkt, som TDC ønsker at begrænse kundernes adgang til.

"Ingen af de andre teleselskaber forhindrer på tilnærmelsesvis samme måde kunderne i at få adgang til informationer om deres telefonforbrug. Det er min klare opfattelse, at TDC er det eneste teleselskab, der ikke mener, at de er pålagt at udlevere informationer," siger Torben Rune og henviser dermed til udbudsbekendtgørelsen på teleområdet, som teleselskaberne er underlagt.

I udbudsbekendtgørelsen står der, at erhvervskunder med mindre andet er aftalt har krav på at få udleveret en specificeret regning, der indeholder oplysninger om det kaldte nummer, dato, klokkeslæt, varighed, pris eller tilsvarende data.

Konkurrenter: Vi udleverer alt
Hos teleselskabet 3 vurderer man, at man er forpligtet til at udlevere informationerne.

"Jeg mener, at det fremgår ret klart af lovgivningen, hvilke krav vi skal leve op til, og det gør vi også. Derfor kan vores erhvervskunder online gå ind og se, hvem de har ringet til, hvornår opkaldet er foretaget og hvor lang tid det har varet," siger Stine Green Paulsen, der er kommunikationschef hos teleselskabet 3.

Også Sonofon giver kunderne adgang til detaljerede data om teleforbruget.

"Vi følger lovens bogstaver, og som kunde hos os kan du få alle de data, som du overhovedet kan drømme om. Vi holder intet tilbage," siger Peter Glüsing der er pressechef hos Sonofon.

Hos Telia bekræfter pressechef Rune Fick Hansen også, at de udleverer de detaljerede data.

"Det har vi altid gjort, og de mindre erhvervskunder er særligt glade for, at de på den måde kan få et overblik over deres forbrug," siger Rune Fick Hansen.

TDC afviser

På trods af, at Computerworld tidligere har offentliggjort en intern mail, hvor TDC's vicedirektør Søren Jensen opfordrer de ansatte til ikke at udlevere rapporter, der beskriver og analyserer en kundes datatrafik, afviser TDC i dag, at selskabet tilbageholder oplysningerne.

”TDC’s kunder kan få alle de oplysninger, de efterspørger angående deres teleforbrug. Hvis en tredjepart – som for eksempel en teleanalytiker – vil sidde med kunden omkring bordet, kan det også lade sig gøre. Blot kræver det en fortrolighedserklæring, da der er tale om såvel personoplysninger som oplysninger om specifikke kunde- og aftaleforhold,” skriver TDC's pressesekretariat i en e-mail til Computerworld.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job