Computerworld mener: I en ikke al for fjern fortid var bankernes boksanlæg i alle størrelser og afskygninger de mest værdifulde lagre i samfundet.
Den rolle er allerede delvist overtaget af datacentre, og i en ikke al for fjern fremtid vil samfundslivet i en rig velfærdsstat være helt afhængig af de data, som opbevares og afvikles fra datacentrene.
Det er fascinerende at opholde sig i et stort datacenter, hvor serverne snurrer i deres rack-skabe.
Men det er også skræmmende, hvis man et øjeblik forfalder til overvejelserne af: Hvad nu hvis datacentret fejler?
Tager man alle anstrengelserne, som er udfoldet for at bygge datacentrene, i betragtning, kan man roligt slå sig til tåls med, at det har nogen sikkert tænkt over.
Men har de tænkt over det hele og til gavn for hvem – ejerne af datacentrene, kunderne, brugerne, samfundet?
Mængden af data er en trussel i sig selv.
For den eksplosive udvikling i dataproduktion samt formelle og uformelle krav om at opbevare data for at kunne dokumentere alt muligt, skygger i sig selv for truslerne fra datacentrene.
Fejl og nedbrud er den mest oplagte trussel – eller rettere sagt håndteringen af fejl og nedbrud.
For som Werner Vogels, der er teknisk chef hos Amazon sagde til Computerworld CTO i 2006: “så fejler Amazon.com hele tiden. Det kan være fejl i alt fra memory-chips over en server til et helt datacenter. Det er ikke interessant, hvor mange gange der er nedbrud. Det er interessant, hvor lang tid et nedbrud varer.”
Komponenter bliver slidt og skal skiftes ud. Men det er afgørende med stærke processer, når man som kunde skal sikre sig mod truslerne fra datacentrene i forbindelse med outsourcing.
Bøder ved brudte løfter er kontrakteksperternes anbefaling.
Så længe det alene handler om at håndtere forholdet mellem datacentrenes ejere og kunderne, er det også fint.
Stil dog krav
Men efterhånden som en stadig større del af de data, som driver dagligdagen i Danmark, er omfattet, bliver truslerne fra datacentrene et samfundsproblem.
For ud over fejl og nedbrud, der kan give ærgrelser og større eller mindre økonomiske tab, er der en række udfordringer fra energiforbrug over persondatasikkerhed til terrortrusler, der gør det oplagt for samfundet at stille krav til datacentre på samme måde, som vi stiller krav til andre dele af samfundets infrastruktur.
For andet år i træk er Danmark nummer et på tænketanken World Economic Forums Network Readiness Index og dermed det land i verden, der er bedst positioneret til at udnytte informationsteknologiens muligheder.
Men adel forpligter, og Danmark bør gå foran i arbejdet med at identificere truslerne mod denne udvikling og komme med forslag til at afhjælpe dem.
Certificering af datacentre er en mulig ingrediens i arbejdet med at stille krav til datacentre.
Dog skal det være en certificering, der rækker ud over de fysiske rammer, der er det eneste, som for eksempel Uptime Institute certificerer.
It-arkitektur, energiforbrug og andre relevante emner bør omfattes af sådan en ordning.
It-branchen er naturligvis en aktør i det arbejde.
Men frivillig certificering bliver kun en succes, hvis efterspørgslen er der, så landets øvrige erhvervs- og brancheorganisationer bør gå aktivt ind i sagen, sammen med politikerne.
