Kommunerne vil have lov til at lave forsøg med elektroniske valg.
I dag møder en kommunale delegation op i Folketingets Kommunaludvalg, som vil forsøge at overbevise folketingspolitikerne om fordelene ved at lade de gamle stemmeurner afløse af elektronisk databehandling.
Delegationen består af Frederiksbergs borgmester Mads Lebech, Københavns kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev og formand for Kommunernes Landsforening, KL, Erik Fabrin.
På mødet vil de forsøge at overtale Kommunaludvalget til at bakke op om kommunernes ønske om, at der skal gennemføres en lovændring, der gør det muligt at gennemføre forsøg med elektroniske stemmebokse.
E-valg i 2009
KL og kommunerne ønsker, at de første e-valg skal afholdes i de kommuner, der ønsker det, ved kommunalvalget allerede i 2009.
”Vi skal følge med udviklingen alle steder inden for den offentlige sektor. Vi skal bruge ny teknologi for at give borgerne bedre og mere effektiv tilbud. Det gør heller ikke noget, hvis vi samtidig kan spare ressourcer,” siger Frederiksberg borgmester, Mads Lebech.
Han peger på de gode erfaringer, som hans kommune har haft med elektroniske valghandlinger i forbindelse med integrationsrådsvalg og ældrerådsvalg.
Her testede man blandt andet indscanning af stemmesedler, internetafstemninger og elektroniske valgbøger.
Ved ældrerådsvalget steg valgdeltagelsen ti procent.
”Alle de forsøg er gået godt,” siger Mads Lebech.
Trykfølsomme skærme og stemmesedler med chips
De elektroniske valgbokse kan vise sig at være løsningen på det problem, som kommunerne har med at skaffe valgtilforordnede, når der skal gennemføres valghandlinger
Traditionen foreskriver, at det er lægfolk, som er valgtilforordnede og overvåger valgene.
”Det bliver stadig sværere at få folk nok til at dukke op. I værste fald er vi nødt til at bruge det kommunale personale, som dermed tages væk fra deres arbejde. Så det er også praktiske ønsker, der ligger til grund for, at vi vil have elektroniske valg,” forklarer Mads Lebech.
Kommunerne forestiller sig en stemmeboks med en trykfølsom computerskærm og en identifikationsløsning, der afgør, om man har ret til at stemme.
Det kan for eksempel være en stemmesteddel med en chip i.
Selve stemmesedlen dukker op på skærmen, og vælgeren kan trykke sig frem til det parti, der skal stemmes på.
”Vi satser på få og overskuelige skærmbilleder. Den specifikke teknologi, der skal bruges, arbejder vi på,” siger Frederiksbergborgmesteren.
Danskere trygge ved e-valg
En måling blandt danskerne, Zapera har lavet for KL, viser, at 63 procent af danskerne er helt trygge ved e-valg.
14 procent siger, at deres tillid til valgresultatet vil blive styrket af, at de skal stemme elektronisk.
Mads Lebech forventer da også, at Folketingets Kommunaludvalg tager positivt imod ideen.
”De foreløbige meldinger fra de fleste partier er, at man vil være positive, hvis man er sikker på, at teknologi og sikkerhed er i top. Den interesse deler vi 100 procent i kommunerne,” siger han.
