Hurtigere valgresultater og kortere køer ved valgstederne er ambitionen i Københavns Kommune, der er én af otte kommuner, der satser på at gennemføre et elektronisk valg ved det kommende europaparlamentsvalg.
Det elektroniske valg vil komme til foregå efter den såkaldte kiosk-løsning, hvor stemmeseddel og kuglepen er erstattet med en elektronisk valgterminal.
Ambitionen er, at stemmeafgivelsen bliver afviklet mere smidigt, og at stemmeoptællingen kommer til at foregå hurtigere og nemmere.
Med hjælp fra elektroniske valgmaskiner kan de valgtilforordnede levere et valgresultat allerede et kvarter efter, at valgstederne er lukket.
"Vi håber, at elektroniske valgmaskiner vil medvirke til, at køerne ved valgstederne bliver kortere, og at de kan kompensere for nedgangen i antallet af valgtilforordnede," siger Thomas Jacobsen, der også har en forhåbning om, at de nye valgmaskiner kan tiltrække flere unge mennesker til de ofte støvede valglokaler.
Dumpekarakter til sikkerheden
I juni 2007 gav en amerikansk rapport dumpekarakter til sikkerheden ved flere af de valgmaskiner, der anvendes ved amerikanske valg. Sikkerheden hos valgmaskineproducenten Diebold har ved flere lejligheder været udsat for kritik i amerikanske medier.
Forsættes...
Sikkerhed har topprioritet
Københavns kommune er opmærksom på den kritik, der har været rejst i USA. Thomas Jacobsen understreger derfor, at sikkerheden har absolut topprioritet.
"Vi kunne ikke drømme om at bruge elektroniske valgmaskiner, hvis der er den mindste tvivl om sikkerheden. Der vil være adgang til kildekoden, fordi valgmaskinen kommer til at bygge på open source, og der vil være en uvildig tredjeperson til stede, som skal sikre, at det elektro-niske valg går korrekt til. Derudover skal det hele godkendes af velfærds-ministeren," siger Thomas Jacobsen.
Skal være gennemskueligt
Netop den frie adgang til kildekoden er en central del af sikkerheden, mener Jens Hørlück lektor ved Institut for Økonomi på Århus Universitet, der forsker i politik, samfund og it.
"Det er en klar forudsætning, at de systemer der anvendes er tillidsvækkende og gennemskuelige. Det betyder blandt andet, at der er adgang til inspektion af kildekoden for alle og enhver," siger Jens Hørlück.
Ifølge Jens Hørlück har manglende adgang til kildekoden været medvirkende til den tvivl, der er blevet sået om sikkerheden ved de elektroniske valgmaskiner i USA.
"Set i det lys skal man overveje meget nøje, hvad man bevæger sig ud i. Det må ikke være muligt at så tvivl om sikkerheden, fordi fundamentet for vores demokrati er, at folket har tillid til valghandlingen," siger Jens Hørlück.
