Uskyldige kan blive ramt med ny børneporno-lov

Justistsminister Lene Espersen (K) vil med en lovændring kriminalisere folk, der surfer efter børneporno. Ændringen kan betyde, at uskyldige får beslaglagt computeren, vurderer juridisk ekspert.

Artikel top billede

(Foto: Sasun Bughdaryan / Unsplash)

Hvis du ved et uheld kommer ind på et børneporno-site i en sen nattetime, får det i øjeblikket ingen juridiske konsekvenser.

Om et par måneder kan situationen være en helt anden.

Det skyldes, at justitsminister Lene Espersen (K) ønsker at skærpe lovgivningen om børnepornografi, så den også omfatter de personer, der bevidst surfer efter utugtige billeder med børn på nettet.

Lovændringen kan bringe uskyldige – og ikke mindst uheldige – borgere i fedtefadet.

Lovens lange arm kan nemlig banke på døren med en ransagningskendelse af harddisken, hvis man af vanvare har besøgt et børnepornosite.

"Det er jo aldrig rart at blive mistænkt for at være pædofil eller børnemishandler, men det er jo risiko, man løber, hvis lovændringen bliver vedtaget," lyder fra advokat og partner Peter Lind Nielsen fra advokatfirmaet Bender von Haller og Dragsted.

Den nuværende lovgivning gælder kun de personer, der downloader, distribuerer eller køber sig adgang til børneporno. Og justitsministerens forslag til lovændringen er en ratificering af en konvention fra Europarådet om beskyttelse af børn mod seksuelt misbrug, der netop omhandler bevidst surfen efter børnepornografi.

Den sunde fornuft

"Hvis man havner på en hjemmeside med børnepornografisk materiale en enkelt gang eller to, bliver man nok ikke straffet for det, men der vil helt sikkert være nogle grænsetilfælde, hvor politiet kan komme i tvivl,” forklarer Peter Lind Nielsen.

Han tvivler dog på, at hammeren falder ved enkelte uheld.

Mistede job og venner på børneporno-anklage

"Gentagne besøg på sider med børneporno kan jo ske ved et uheld, men så bør den enkelte webbruger jo måske også tage sine søgekriterier op til overvejelse og dermed undgå mistanken," siger Peter Lind Nielsen.

I retten på grund af virus

Udover at ændre sine søgekriterier, er det også et nødvendigt at sørge for sikkerheden på sin egen computer og på sit netværk.

Det måtte en amerikansk mand for nylig sande, da han røg i retten i USA sigtet for besiddelse af børnepornografi på sin bærbare arbejdscomputer.

Han slap dog for yderligere tiltale, da det viste sig, at han hans computer var så dårligt konfigureret, at den i realiteten var åben som en ladeport over for trojanere og virus, da han fik den overdraget af sin arbejdsgiver.

Den bærbare pc var efter et stykke tid fuld af zombie-programmer, der agerede knudepunkt for en række fil-delingstjenester, og retten mente derfor, at han var blevet et uskyldigt offer for andres søgen efter børnepornografi.

Selv om han blev frifundet, nåede han ifølge Computerworlds svenske søsterblad Computer Sweden at blive fyret fra sit job, miste en række sine nærmeste venner og opleve, at hans hustru blev indlagt på hospitalet med stress.

Bliver vedtaget til efteråret

Lovændringen fra Lene Espersens side lægger dog ikke op til at straffe uheldige surfere, med derimod dem, der bevidst søger efter børnepornografi.

Justitsministeriet oplyser, at lovforslaget til ændring af den nuværende lovgivning angående omgangen med børnepornografi vil blive fremsat til efteråret.

Peter Lind Nielsen forventer, at lovændringen bliver vedtaget med en bred opbakning.

“Politikerne er jo helt oppe på de retssikkerhedsmæssige nagler, når det gælder børnepornografi. Det er min vurdering, at ændringen bliver vedtaget, fordi ingen jo principielt kan være imod forslaget, og det er svært at argumentere imod det,” afslutter han.

Læses lige nu

    Event: Årets CIO 2026

    Andre events | Kongens Lyngby

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    4 juni 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Mark Michaelsen

    Aarhus Kommune

    Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Thomas Nakai

    Carlsberg

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

    Thomas Bjørn Nielsen

    Renewtech ApS