Microsoft-direktør: ODF-folkene taler med to tunger

Standard-mudderkastningen fortsætter: ODF-folkene bevæger sig selv væk fra den uafhængige standard-organisation ISO, mens de kritiserer OOXML-standarden, lyder seneste anklage fra Microsoft.

Artikel top billede

"Det virker mærkeligt, at ODF-standarden fjerner sig fra ISO, fordi vi i Microsoft har valgt at nærme os ISO ved at give vores OOXML-format væk som en åben standard," siger Jasper Hedegaard Bojsen.

Mens store dele af it-verdenen venter på, at Microsofts stærk omdiskuterede OOXML-standard bliver publiceret efter flere forsinkelser og klage-behandlinger af standard-organisationen ISO, retter it-giganten et kritisk blik mod konkurrenternes format ODF.

"Rigtig mange har kritiseret Microsoft og ISO for godkendelsen af OOXML som en standard, men de selv samme mennesker bruger ODF version 1.1, som ikke slet ikke er ISO-certificeret," lyder anklagen fra Microsofts danske teknologi-direktør Jasper Hedegaard Bojsen.

Han undrer sig over, at selv om ODF 1.0 er blevet ISO-certificeret i 2006, har folkene bag ODF valgt at trække sig tilbage fra ISO og i stedet lader standard-organisationen OASIS drevet af virksomheder og interesseorganisationer vedligeholde ODF.

"Det virker mærkeligt, at ODF-standarden fjerner sig fra ISO, fordi vi i Microsoft har valgt at nærme os ISO ved at give vores OOXML-format væk som en åben standard," siger Jasper Hedegaard Bojsen.

Jasper Hedegaard Bojsens undren skyldes, at han anser ISO som den mest uafhængige standard-organisation, hvilken derfor burde være oplagt for ODF at blive vedligeholdt af.

Pak værktøjskassen ud

Microsoft opfordrer derfor ODF-folkene til at pakke retorikken og kritikken af OOXML væk og i stedet åbne for værktøjskassen for at implementere både OOXML og ODF, som it-giganten selv agter at gøre i sin kommende version af sin Office-pakke.

Ifølge Jasper Hedegaard Bojsen har ISO udtrykt ønske om at vedligeholde både OOXML og ODF samt nedsætte en tredje gruppe, der kan undersøge, hvordan de to standarder kan arbejde sammen.

"Det bedste for kunderne ville jo være, hvis både ODF og OOXML-lejren kunne implementere hinandens standarder i deres kontor-produkter, for så slipper de for de irriterende konverteringsproblemer mellem de to formater," fastslår Jasper Hedegaard Bojsen.

Open Source Leverandørforeningen forsvarer sig

Formand for Open Source leverandørforeningen i Danmark Morten Kjærsgaard har tidligere ytret ønske om at få en bedre implementering af de to standarder, og han tager kritikken fra Microsoft med ophøjet ro.

"ODF vil blive vedligeholdt i ISO-regi på et tidspunkt. Det sker med den ODF version 1.2, som bliver publiceret med næste version af Open Office, der sandsynligvis kommer ud af sine beta-test til lancering i september," forklarer Morten Kjærsgaard.

Selv om ISO umuligt kan nå at certificere ODF 1.2 til september, så vil det ifølge Morten Kjærsgaard ske allerede i foråret 2009.

"Det forbandede dilemma ved it-verdenen er jo, at den bevæger sig så hurtigt. Derfor er det ret naturligt, at applikationen kommer før certificeringen og man derefter opdaterer Open Office med en servicepakke," bedyrer Morten Kjærsgaard.

Træg standard-organisation

Selvom ODF 1.2 kommer ud sideløbende med den nyeste Open Office-pakke, så kunne formatet måske have været en standard allerede.

Det krævede, at standard-organisationen OASIS i lighed med dens pendant ECMA, der i februar 2007 indstillede Microsofts OOXML til ISO-behandling og –vedligeholdelse, havde valgt at lade ODF blive vedligeholdt i ISO-regi.

"Det er kun et spørgsmål om tid, og den manglende vedligeholdelse må tilskrives træghed i OASIS-organisationen," forsvarer Morten Kjærsgaard sig med.

Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra OASIS, om hvornår ODF 1.2 vil blive indlemmet og behandlet i ISO-systemet.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos