IT- og Telestyrelsen mørklægger dotDK-motivation

IT- og Telestyrelsen ønsker ikke at kommentere dotDK-sejren over for pressen. Styrelsen har dog sendt den tabende part et brev med begrundelsen for valget. Du kan læse brevet her.

Artikel top billede

Der er ingen konkrete forklaringer fra IT- og Telestyrelsen på, hvorfor dotDK er løbet med sejren og administrationen af det danske toplevel-domæne .dk foran Dansk Internet Forums (Difo) datterselskab DK Hostmaster.

"Ud fra evalueringen af vores opstillede kriterier er det samlet set dotDK, der kom bedst ud," lyder det fra IT- og Telestyrelsens vicedirektør Finn Petersen.

Han vil dog ikke komme ind på specifikke områder, hvor dotDK har udmærket sig i forhold til DK Hostmaster.

Ikke afgjort endnu

Grunden til, at IT- og Telestyrelsen ikke vil kommentere eller begrunde, hvorfor dotDK får lov til at administrere det danske internet er, at der ikke er faldet en endelig afgørelse i sagen.

"Vi er stadig i proces, og vi har ikke udstedt en tilladelse til dotDK endnu, så vi kan ikke sige noget, mens der endnu ikke er en endelig afgørelse," siger Finn Petersen.

Han understreger dog, at styrelsen vil melde mere rent ud om 60 dage, når det endelig udbud er afsluttet. Men kun såfremt der ikke opstår komplikationer undervejs, der gør, at dotDk mister tilladelsen og DK Hostmaster igen melder sig på banen.

"Jeg vil ikke spekulere i andet end udbudsmaterialet. Det håber jeg, I har forståelse for, så længe vi er i udbuds-processen," siger Finn Petersen.

Se brevet til Difo

Styrelsen har i et brev til formand Mads Bryde Andersen fra Difo begrundet de områder, hvor dotDK slog DK Hostmaster. Det fremgår, at dotDK var særligt stærk på det højt vægtede evalueringsområde 'Fremme af internetsamfundet'.

Af brevet fremgår det også, at begge virksomheder oprindeligt ikke levede op til udbudet.

Helt fundamentalt for erhvervelsen af administrationen af .dk-domænet har dotDK fået 60 dage til at få indfanget fire betydningsfulde organisationer fra de private samt de erhvervsmæssige brugere og internetbranchen til at støtte op omkring organisationen.

Hvis dette krav ikke bliver opfyldt inden de 60 dage, så ryger udbudet i spil igen.

Læs brevet fra IT- og Telestyrelsen til Difo.

Se udbudsmaterialet fra IT- og Telestyrelsen.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

    Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

    Navnenyt fra it-Danmark

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos