Desperate Yahoo-topchefer sagde ja til Microsoft

I al hemmelighed accepterede Yahoos topchefer efter massivt pres fra rasende aktionærer Microsofts opkøbs-tilbud. Rend og hop, svarede Microsofts Steve Ballmer.

Artikel top billede

To uger efter, at Microsoft formelt trak sit opkøbs-tilbud på Yahoo tilbage, holdt Microsoft-topchef Steve Ballmer et hemmeligt møde med Yahoo-stifter Jerry Yang og Yahoo-formand Ron Burkle.

Det skete 17. maj, hvor de to Yahoo-topfolk - der var under massivt pres fra rasende Yahoo-aktionæer – meddelte, at de alligevel var villige til at sælge selskabet til Microsoft for 33 til 34 dollar per aktie.

Microsoft havde ellers trukket sig, fordi de to Yahoo-spidser ikke ville sælge for mindre end 37 dollar per aktie, mens Microsoft tilbød netop 33-34 dollar per aktie.

Sammenlagt betød det, at de to Yahoo-bosser i det desperate knæfald med et slag hakkede 29 milliarder kroner af prisen på selskabet.

Oplysningerne stammer fra Wall Street Journal, der citerer unavngivne kilder for oplysningerne.

Steve Ballmer afviste imidlertid blankt Yahoo-topchefernes tilbud. Det skete med meddelelsen om, at Microsoft i stedet ville fokusere på en mindre ambitiøs overtagelsesplan møntet alene mod Yahoos søgeforretning.

Det har netop nu vist sig, at Microsoft i stedet arbejder intenst på at indgå et partnerskab med pengestærke medieselskaber, som Microsoft forsøger at gøre interesserede i en luns af Yahoo. Det kan du læse mere om her.

Yahoo-jubel: Ballmer har lilla t-shirt på

Wall Street Journal skriver, at Steve Ballmer og Jerry Yang ved flere lejligheder holdte hemmelige møder for at drøfte Microsofts overtagelse af Yahoo.

Først efter flere møder lykkedes det imidlertid Steve Ballmer at vride en pris ud af Jerry Yang. Det skete på et møde i Jerry Yangs private jet-fly i lufthavnen i Seattle, Microsofts hjemby.

Yahoos folk bemærkede med glæde, at Steve Ballmer var iført en polo-t-shirt i lilla, som er den dominerende farve i Yahoos logo.

Steve Ballmers humør faldt imidlertid, da Jerry Yang præsenterede ham for sin pris på 37 dollar per aktie, og parterne rejste hjem med uforløst sag.

På et senere møde i slutningen af marts sagde Steve Ballmer så til Jerry Yang, at Microsoft trak sit tilbud tilbage: ”Vi er færdige,” sagde han.

Først troede Jerry Yang ifølge Wall Street Journal, at der var tale om et forsøg på at presse prisen ned. Han blev imidlertid klar over, at det var alvor, da Microsoft kort tid efter udsendte en officiel meddelelse om, at selskabet trak tilbuddet tilbage. Meddelelsen kan du læse her.

Derefter fulgte et regulært stormvejr for Jerry Yang, der blev mødt med rasende aktionærer, mens bestyrelsesformand Ron Bostock forsøgte at lokke Steve Ballmer tilbage til forhandlingsbordet.

Det lykkedes, men her kunne Steve Ballmer kort meddele, at Microsoft ikke ville genfremsætte et tilbud på hele Yahoo.

Ifølkge Wall Street Journal mødtes Steve Ballmer og Jerry Yang en uge senere til en runde golf i delstaten Montana. Tonen var venlig.

”De vurderede, at vi havde ligeså meget brug for dem, som de havde for os. Men de tog fejl,” lyder vurderingen fra en Microsoft-kilde i avisen.

Yahoos aktiekurs faldt i går til under 20 dollar per aktie.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

    Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

    Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

    Banedanmark

    License Manager - Genopslag

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-specialister til WAN, Routing og Switching

    Nordjylland

    Danoffice IT

    Infrastructure Specialist

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S