Artikel top billede

Fogh fejer svensk overvågning af bordet

Statsminister Anders Fogh Rasmussen afviser at kontakte den svenske regering vedrørende den omstridte overvågningslov, der fra næste år vil ramme danske statsborgere.

Den nyvedtagne svenske overvågningslov, der vil få stor betydning for danske tele-og internetkunder, bliver ikke dagsordenpunkt på det næste møde mellem statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og repræsentanter fra den svenske regering.

Det meddeler statsministeren i et svar til Folketinget.

Her blev han ellers spurgt, om han vil tage kontakt til den svenske regering, da overvågningsloven vil ramme PET, Folketinget, danske virksomheder og ikke mindst danske statsborgere.

Et faktum, blandt andet telebranchen selv har erkendt, og mobilselskabet 3 har reageret på ved at ville forlade Sverige.

Men ministeren afviser sagen.

"Jeg er ikke i besiddelse af oplysninger, der giver noget grundlag for overfor den svenske regering at tage det omtalte spørgsmål op," siger Anders Fogh Rasmussen.

Regeringen er ligeglad

Hos Enhedslisten er Per Clausen ikke overrasket over svaret, der minder om det svar, videnskabsminister Helge Sander (V) tidligere har givet Folketinget.

Nemlig at den svenske overvågningslov, der altså rammer danske statsborgere, er et "svensk anliggende".

Per Clausen tolker statsministerens svar som udtryk for, at regeringen er ligeglad.

"Det bekræfter, at regeringen tilsyneladende er fuldstændig ligeglad med denne sag," siger Per Clausen.

Tidligere har også SF og de Radikale været fremme med kritik af den svenske overvågningslov og krævet at den danske regering griber ind.

Ikke den store interesse

Det normalt meget tætte samarbejde med vores svenske naboer lader ikke til at være tilfældet omkring overvågningsloven.

I hvert fald har IT-og Telestyrelsen ligesom statsministeren, der ikke er "besiddelse af oplysninger", øjensynligt ikke det store kendskab til konsekvenserne af den svenske lov.

Sag fra januar 2007

Det viser interne dokumenter, som Computerworld netop har fået aktindsigt i fra styrelsen.

Af de fremlagte dokumenter fremgår det at IT- og Telestyrelsen først blev bekendt med eksistensen af den svenske overvågningslov efter at det svenske parlament Riksdagen vedtog det omdiskuterede lovforslag den 18. juni.

Det første journaliserede dokument om den svenske lov er nemlig journaliseret hos IT- og Telestyrelsen er nemlig dateret den 19. juni i år og omhandler et spørgsmål til ministeren om den omdiskuterede lov stillet af Per Clausen.

Computerworld har ellers helt tilbage fra januar 2007 løbende orienteret om de svenske planer om en omfattende overvågning af al data- og teletrafik som krydser den svenske rigsgrænse.

Planer som allerede i foråret 2007 fik Finland til at stejle og kræve visse kommunikationstjenester trukket hjem til Helsinki for at for at beskytte myndigheder og borgeres kommunikation mod svensk overvågning.

Lagt i ovnen til samråd

Hos Enhedslisten er man utilfreds med sagens gang i Danmark.

"Vi bliver nødt til at tage et politiks initiativ når vi kommer hen i august. Det her har udviklet sig på en måde, som jeg synes er fuldstændig uacceptabelt," siger Per Clausen.

Per Clausen afventer stadig svar på spørgsmål til henholdsvis justits- og udenrigsministeren om den svenske overvågningslov.

Først når it-ordføreren har det samlede billede, vil han tage stilling til, hvem der eventuelt skal i samråd.

Svensk modstand eskaleret

Mens danske myndigheder og regeringens politikere er passive omkring den svenske overvågningslovs indflydelse på danske virksomheder, myndigheder og privates kommunikation, er debatten internt i Sverige eksploderet.

Senest har den svenske statsminister måttet på banen, da mere end seks millioner svenskere gennem en mailkampagne startet af avisen Expressen har tæppebombet Rigsdagen og politikerne med enslydende klager over overvågningsloven.

Den svenske befolkning frygter, loven vil ramme svenskerne selv, fordi også en stor del af den interne svenske data- og telekommunikation af tekniske årsager krydser rigsgrænsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere