Skulderklap til kriseramt Microsoft-partner

Den danske Microsoft partner Capto har leveret en række dårlige regnskaber, men på den netop overståede partnerkonference Houston blev Capto medlem af Microsofts Presidents Club.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Den kriseramte danske Microsoft-partner Capto blev på den netop overståede partnerkonference medlem af Microsoft Dynamics 2008 Presidents Club.

De cirka 300 medlemmer af Presidents Club står for fem procent af den samlede Micorsoft Dynamics omsætning.

Capto, der i 2006 blev overtaget af investeringsselskabet JMI, havde i det seneste regnskabsår et underskud på mere end ni millioner danske kroner. Fra 2004 til 2005 mistede Capto halvdelen af sin omsætning, og i fire af de seneste fem regnskabsår har Capto haft røde tal på bundlinjen.

Kærkomment skulderklap

Derfor er medlemsskabet af Microsofts Presidents Club et kærkomment skulderklap, fortæller Captos administrerende direktør, Bo Kruse, der netop er kommet hjem fra partnerkonferencen i Houston.

"Vi blev meget glade, da fik beskeden en uge før konferencen. Det er et enormt skulderklap. Vi har været inde i en krise, men det her er et konkret bevis på, at vores turn-around proces virker," siger Bo Kruse, der forventer, at Capto kan levere sorte tal på bundlinjen i 2008.

Microsoft giver ikke medlemmerne af Presidents Club bedre betingelser eller konkrete fordele. Men Bo Kruse mener alligevel, at det er et skulderklap, som Capto kan få meget ud af.

"Udnævnelsen fortæller, at vi er med i et eksklusivt selskab, og er på vej frem. Det er et signal om, at vi er en attraktiv partner. Vi forventer, at udnævnelsen åbner døre hos kunderne, og hos Microsoft kommer der til at stå mere respekt om os," fortæller Bo Kruse.

Han forventer også, at udnævnelsen kan gøre Capto mere attraktiv i kampen om arbejdskraft. I den kommende tid skal Capto ansætte 15 nye medarbejdere.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job