Telia-chef: iPhone bliver udsolgt i dag

Apples iPhone er en dyr fornøjelse i Danmark, men kunderne er tilsyneladende ligeglade. Telefonen bliver udsolgt allerede første dag.

Artikel top billede

Den røde løber var rullet ud og Strøget var sort af mennesker, da de første iPhones ankom i limousine i nat. Tilsvarende mediestunts fandt sted over hele verden. Foto: Ernst Tobisch

Allerede inden dørene blev slået op til Teliabutikken på Amagertorv klokken 00.01 stod det klart, at mange danskere godt kunne tænke sig en iPhone.

"Det var helt fantastisk. Vi holdt åbent hele natten, for at sørge for, at alle de 500 mennesker, der var mødt op også fik en iPhone med hjem. Jeg lukkede de sidste to ud klokken 6.15," siger Michael Bech, markedschef i Telia.

Arrangementet var så stor en succes, at der måtte en ny sending iPhones på hylderne i butikken på Amagertorv.

I løbet af morgenen begyndte der også at opstå køer rundt omkring ved landets andre Teliabutikker, hvor salget startede ved almindelig åbningstid, i de fleste tilfælde klokken 10.00. Alle landets Teliabutikker havde alle tre iPhone-modeller da de slog dørene op, men interessen har været stor.

"Der er stadig en del iPhones tilbage, men de bliver helt sikker udsolgt i løbet af i dag," siger Michael Bech.

Det har også, fra i morges klokken 7.00, været muligt at købe iPhone via Telias webshop. Hvis man har den plan bør man dog væbne sig med tålmodighed. Hvis man forsøger at komme ind på siden bliver man sat i kø. I skrivende stund som nummer ca. 1500.

Når dagen er omme, og iPhonehylderne er tomme, må Telia, og de forventningsfulde fans, der ikke var helt forventningsfulde nok til at stå i kø, vente på en ny forsendelse fra Apple. Hvornår står dog ikke helt klart.

"Det kan vi ikke få informeret præcist fra Apple, men der vil løbende komme leveringer i løbet af de næste uger og måneder," siger Michael Bech.

Telia kan ifølge aftale med Apple ikke oplyse, hvor mange iPhones der i alt har været til salg.

Hvad med det dyre abonnement?

En af de ting, der har været heftig debat om på Computerworld.dk forud for lanceringen er den høje pris på det abonnement man binder sig til ved køb af en iPhone. Særligt det faktum, at der kun er 300 MB data inkluderet, hvor det i mange lande er ubegrænset.

Telia har fulgt debatten nøje, men har holdt fast i, at abonnementet er lige hvad iPhone-kunder har brug for.

"Vi har målt og undersøgt det, og vi er sikre på, at det her abonnement dækker langt hovedparten af iPhonebrugere," siger Michael Bech.

"Det er klart, at der kan ske nogle uventede ting, når man sammenligner med den gamle iPhone, der ikke kørte på et 3g-net. Vi vil selvfølgelig følge udviklingen nøje," fortsætter han.

Han udtaler også, at han er åben over for, at tilbyde en udvidet datapakke til en favorabel pris, hvis det skulle vise sig, at en stor gruppe brugere kommer langt over de 300 MB.

"Vi lever af vores kunder, og er naturligvis ikke interesserede i, at de er utilfredse, men det danske mobilmarked er anderledes end de andre nordiske lande. De har givet fri data, men kan binde deres kunder mellem 12 og 24 måneder. Det giver en helt anden business case," siger Michael Bech.

Og hvad kan man så med den iPhone?

Apple frigav i går en opdatering en opdatering til iTunes. Opdateringen er nødvendig for at bruge den nye iPhone 3g og giver adgang til at købe programmer til telefonen gennem App Store på computeren. Programmerne bliver efterfølgende synkroniseret til iPhonen ligesom musik, og kontakter.

Opdateringen giver også mulighed for at bruge Remote – et nyt program, der er tilgængeligt i App Store, som gør det muligt at bruge en iPhone eller iPod Touch som en avanceret fjernbetjening til iTunes eller Apple TV.

En af de væsentligste ting, i den nye iPhone-software, er netop muligheden for at installere programmer fra 3.-partsudviklere. Det har ikke tidligere været muligt – i hvert fald ikke officielt.

I App Store, det navn Apple har givet sin online programbutik, er der allerede ved lanceringen mere end 500 programmer – en stor del af dem ganske gratis.

Der er, som man kunne forvente, et sandt festfyrværkeri af huskelisteprogrammer og social networking-programmer, der bruger den indbyggede GPS til at finde spændende ting og mennesker i nærheden.

En af de mindre oplagte programmer er en elektronisk guitarstemmer med indbygget akkordbibliotek. I stedet for at købe en dedikeret tuner til et par hundrede kan man i stedet smide 59 kroner og oven i købet have en ting mindre i lommen.

Det rigtige internet

Da den oprindelige iPhone blev annonceret sidste år gjorde Apples CEO, Steve Jobs, et stort nummer ud af, at telefonens webbrowser var den mest avancerede på nogen mobil enhed, og at den gav adgang til internettet, uden behov for særlige mobilsider.

Med avancerede og velfungerende zoom-funktioner er det bestemt også muligt at bruge helt almindelige websider, men der har været en meget stor interesse for også at lave iphone-specifikke sider. Facebook, Google og andre store spillere har lavet sider, der efterligner iPhones brugerflade, og som gør det særlig nemt at bruge siderne fra en iPhone.

Den tendens ser nu også ud til at komme til Danmark. Ekstra Bladet lancerer i dag en nyhedsside særligt for iPhonebrugere.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Context&

    Når AI løber fra organisationen

    Teknologien udvikler sig hurtigere end virksomhedernes struktur, processer og ledelse kan følge med.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos