Polsk storopkøb skal sikre Topsil flere råvarer

Den danske producent af siliciumkrystaller Topsil køber polske Cemat Silicon for at få bedre adgang til råvarer.

Artikel top billede

Den danske siliciumproducent Topsil - der igen er på rette vej efter at have gået så grueligt meget igennem - har indgået en købsaftale med polske Cemat Silicon.

Indtil videre har Topsil købt lige under 20 procent af virksomheden, men håber at kunne sikre sig de resterende aktier til 30. september.

Hovedparten af de resterende aktier ejes af tidligere og nuværende medarbejdere i Cemat, og hos Topsil forventes det ikke at give problemer at få lov til at købe dem.

”De aktier er i mange tilfælde købt for mange år siden, uden at medarbejderne har set en krone siden, så jeg tror, at de fleste af dem vil se det som en mulighed for at cashe ind,” siger Jens Borelli-Kjær, bestyrelsesformand i Topsil.

Den samlede købspris bliver 171,7 millioner kroner, der vil blive finansieret af Topsils egne midler, samt ved optagelse af lån.

Adgang til råmaterialer

Cemat er interessant for Topsil af flere grunde.

For det første producerer selskabet silicium på en anden måde end Topsil, idet der hos Cemat er flere leverandører af råstoffer.

Topsil benytter sig af en metode, der hedder "float zone", der giver meget rene siliciumkrystaller, der kan bruges i situationer, hvor kravene er særligt høje.

Czochralski-metoden, som Cemat bruger, og som er udviklet af en tidligere medarbejder i virksomheden, er billigere, og der er flere underleverandører, men produktet er ikke af helt så høj renhed og kvalitet.

”Vi har haft store problemer med at skaffe råmaterialer nok, og vi har stadig flere potentielle kunder, end vi kan producere til. Med indkøbet af Cemat vil vi bedre kunne levere tilstrækkeligt silicium,” siger Jens Borelli-Kjær.

Float zone-silicium er et high-end-produkt, og der er ifølge Jens Borelli-Kjær kun to leverandører af råvarer til processen i verden.

Den simplere Czochralski-proces stiller ikke helt så høje krav til råvarerne, og derfor er der flere leverandører.

”I de senere år har man opfundet en metode, så man kan bruge en Czochralski-stang som råmateriale i en float zone-maskine, og på den måde lave en værditilvækst,” siger Jens Borelli-Kjær.

Cemat vil altså kunne levere råmaterialer til yderligere forædling hos Topsil.

Øget adgang

Købet af Cemat giver dog ikke bare en mere robust adgang til råmaterialer, det vil også være en betydelig forøgelse af Topsils størrelse.

Topsil omsatte i 2007 for knap 200 millioner, og Cemat har en årlig omsætning på omkring 150 millioner.

”Der vil også være en betydelig synergieffekt. Mange af vores kunder køber allerede Czochralski-silicium andre steder, så det vil være en helt klar fordel, hvis de kan få det hele hos os. Og når vores indkøbskapacitet bliver forøget vil det naturligvis også give os bedre indkøbspriser,” siger Jens Borelli-Kjær.

Købet forventes ikke at kunne ses på bundlinjen i 2008, men Jens Borelli-Kjær håber, at der allerede i 2009 vil være gevinst i regnskabet.

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Forsvar & beredskab

    Cybersikkerhed, realtidsdata og robuste it-systemer er blevet fundamentet for moderne forsvar.

    Statens IT

    It-teknikere med Microsoft 365 erfaring

    Københavnsområdet

    Banedanmark

    Cyber Risk Analyst

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    Forsvarets Efterretningstjeneste

    Tekniske analytikere med forståelse for netværk

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos