Se antipirat-lobbyens ønskeliste

Omvendt bevisførelse, pres på internetudbydere og flere muligheder for at spore pirater. Det er ønskerne hos de brancheorganisationer, som er med til at forme antipirat-aftalen ACTA.

Artikel top billede

Den internationale handelsaftale, Anti-Counterfeit Trade Agreement (ACTA), som lige nu udarbejdes bag lukkede døre på højeste niveau, kan komme til at betyde en markant ændring af eksisterende praksis.

Jagten på piraterne er sat ind, og brancheorganisationerne ser det som kærkommen lejlighed til at få lagt nogle forhindringer ned, som til daglig beskytter den enkelte borgers privatliv.

Input fra brancherne

I februar 2008 bad forhandlingsparterne bag ACTA om forslag til, hvad handelsaftalen skal indeholde.

Brancheorganisationerne, hvis medlemmer har stor interesse i at sikre ophavsretten for deres produkter, greb chancen, og i marts formulerede de deres allerhøjeste ønsker.

De indsendte forslag går fra at lægge yderligere pres på internetudbyderne, så de er mere tilbøjelige til at stoppe brud på ophavsret, til at man som privatperson selv skal kunne bevise, at man rent faktisk ejer det, der ligger på ens computer.

Her kan du se et uddrag af de forslag, som blev indsendt til ACTA-forhandlingerne. Du kan selv læse formuleringerne i helhed via dokumenterne, som vi linker til i boksen til højre:

Tiltag online og Efterforskning

Tiltag online

Internetovervågning

Internetudbydere skal kunne iværksætte indgreb mod brud på ophavsret, hvor både lovlig og ulovlig brug er mulig, via en tjeneste, inklusiv filtrering af ulovligt materiale. (RIAA)

Udelukkelse

Internetudbydere skal begrænse eller udelukke adgang til deres systemer, for folk som før er blevet taget for brud på ophavsret. (RIAA)

Straf til ISP'er

Hvis internetudbydere ikke reagerer på anmeldelse om brud på ophavsret indenfor 24 timer, skal det være muligt at straffe udbyderen. (RIAA)

Anti-Pirate Bay

Der skal være straf til dem som tjener penge på uautoriseret download af ophavsretsstridigt materiale, samt dem som hjælper andre med at bryde ophavsretten. Det inkluderer hjemmesider som tilbyder indekser og søgetjenester for materiale som er online, og som "deeplinker" til ulovlige filer. (CSBAA og RIAA)

Logning af IP-adresser

Nuværende EU-lov bliver fortolket for snævert, og gør det i realiteten umuligt for rettighedshavere at efterforske brud på ophavsret. Det er ikke lovligt at indsamle IP-adresser, og dermed forhindres effektiv efterforskning. Det skal ændres. (BSA)

Ulovligt at omgå kopibeskyttelse

Det skal være ulovligt at importere, udvikle, sælge eller på anden vis distribuere et system, som har til formål at omgå teknologisk kopibeskyttelse. (RIAA)

Internationalt samarbejde

Nationer skal bytte informationer om brud på ophavsret, og etablere en koordinerende enhed i hvert ACTA-land. (RIAA)

Efterforskning

Omvendt bevisbyrde

Det er op til ejeren at bevise, at man retmæssigt er i besiddelse af materiale som er dækket af ophavsret. Ellers formodes ejerskabet at tilhøre den oprindelige kunstner. (RIAA)

Ulovligt at hjælpe

Det skal være ulovligt at opfordre andre til at bryde ophavsret, at hjælpe eller udbyde tjenester, hvis primære formål er at muliggøre brud på ophavsret. (RIAA)

Udlevering af persondata

Internetudbydere skal udlevere persondata til rettighedshavere, til forberedelse af sag mod mistænkte, inklusiv detaljeret WHOIS data. (RIAA)

På eget initiativ

Myndigheder skal kunne starte efterforskninger "ex officio" (uden forudgående anmeldelse). Det skal samtidigt være muligt at beslaglægge materiale, som bryder ophavsret. (RIAA)

Oprettelse af antipirat-enhed

En enhed skal oprettes, med politi og toldere, som indsamler efterretninger om brud på ophavsret, og som kan efterforske sager på eget initiativ. (RIAA)

Ransagning uden advokat

Retten skal kunne udstede ransagningskendelser "ex parte" (hvor mistænkte ikke har advokat til stede). (RIAA)

Bred kendelse

Ransagningskendelser behøver ikke at identificere de enkelte genstande som kan beslaglægges. Bare de falder ind i kategorien af ting som kendelsen dækker. (RIAA)

Destruktion

Hvis en genstand indeholder materiale, som bryder ophavsret, skal genstanden kunne destrueres, uden kompensation til ejer. Også selvom ejeren ikke kan gøres ansvarlig for indholdet, eller på anden måde knyttes til lovovertrædelsen. (RIAA)

Optisk disk-certificering

I områder med stor piratproduktion, skal producenter af optiske diske være godkendte og certificerede. (RIAA)

Disk-register

Producenter af optiske diske skal føre register over købere, så de kan spores ved brud på ophavsret/kopiering. (RIAA)

Unikt ID på optiske diske

Disk-brændere skal påføre diske med unikt ID, så kopivarer kan spores tilbage til piraterne. (RIAA)

Annonceindlæg tema

Forsvar & beredskab

Cybersikkerhed, realtidsdata og robuste it-systemer er blevet fundamentet for moderne forsvar.

En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

Lars Jacobsen

Chefredaktør på Computerworld

Se alle Lars's artikler her

Navnenyt fra it-Danmark

Signifly har pr. 1. august 2025 ansat Anders Kirk Madsen som Tech Lead. Anders skal især beskæftige sig med at hjælpe Signiflys offentlige og private kunder med at styrke forretningen gennem teknisk solide løsninger. Anders kommer fra en stilling som Business Architect hos SOS International. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

Søren Vindfelt Røn

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

Rasmus Stage Sørensen

Norriq Danmark A/S

IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

Henrik Thøgersen

IT Confidence A/S