Sådan er ACTA blevet til - få overblikket

Antipirat-aftalen ACTA, som skal styrke indsatsen mod piratkopiering og kopivarer på globalt plan, har snart været et år undervejs. Computerworld har kortlagt processen indtil nu.

Artikel top billede

At ACTA-aftalen kunne gå hen og blive antipirat-lobbyens våde drøm, er der næppe nogen tvivl om. Ambitionsniveauet i de indsendte forslag viser klart, at brancheorganisationerne håber på, at forhandlingsparterne bag ACTA vælger at slå hårdt på kopivarer og pirateri.

Som Computerworld tidligere har skrevet, bliver Anti-Counterfeit Trade Agreement (ACTA) forhandlet på højeste niveau, som en international handelsaftale mellem blandt andet USA, EU, Japan og Canada.

Men hvordan er aftalen egentlig nået til sin nuværende udformning, og hvor længe har det stået på? Talrige møder, dokumenter - offentlige, såvel som hemmelige - udgør ACTA-forhandlingernes fundament.

23. oktober 2007 - Lanceringen

U.S. Trade Representative (USTR) - et handelsagentur som hører direkte ind under den amerikanske præsident - annoncerer at USA, i samarbejde med handelspartnerne Canada, EU, Japan, Korea, Mexico, New Zealand og Schweiz, vil forhandle en international handelsaftale på plads, som skal dæmme op for piratkopiering og distributionen af kopivarer, på globalt plan. Aftalen får navnet Anti-Counterfeit Trade Agreement (ACTA).

7. december 2007 - Europaudvalget

Folketingets Europaudvalg orienteres om ACTA.

15. februar 2008 - Åben for input

USTR beder om kommentarerer til ACTA-aftalen, med fokus på internationalt samarbejde, håndhævelse og de juridiske rammer, med henblik på bekæmpelsen af "forfalskninger og pirateri".
En række organisationer reagerer på opfordringen, og kommer med forslag.

Vinteren 2007/2008

Et dokument cirkuleres rundt blandt udvalgte parter, uafhængigt af USTR, som omtaler emnerne i handelsaftalen, og hvad aftalen bør indeholde. Konklusionerne har en vis lighed med flere af de indsendte forslag fra brancheorganisationerne. Dokumentet bliver lækket på internettet i slutningen af maj.

14. april 2008 - EU-mandat

Medlemsstaterne giver EU-kommissionen mandat til at forhandle ACTA. Selve mandatet gives i Luxembourg på et landbrugerministermøde i Europarådet, hvor Eva Kjer Hansen repræsenterer Danmark.

3-4. juni 2008 - Første forhandlinger

U.S. Mission, Geneve. ACTA-parterne mødes og forhandler om hvad aftalen skal indebære. Hovedemnet er grænsekontrol, herunder organiseret kopiering og smugling.

23. juni 2008 - EU-input

EU-Kommissionen holder åbent møde for interesserede parter i Bruxelles. Deltagerne på mødet, som inkluderer brancheorganisationer og civilretsgrupper, får mulighed for at kommentere ACTA.

7.-9. juli 2008 - G8-topmøde, Japan

G8 møde, Hokkaido Toyako. Parterne bliver enige om at få sat skub i tingene. Efter pres fra USA sættes det som mål, at ACTA skal være på plads inden året er omme.

29.-31. juli 2008 - Forhandlinger

Washington D.C. På et møde fokuserer parterne på at forhandle hvad der kan gøres for at straffe brud på ophavsret, præventive muligheder og de juridiske aspekter omkring bevisførelse. Grænsekontrol var også inkluderet i forhandlingerne.

Annonceindlæg fra Axcess Nordic

AI i kundeservice kræver mere end ny teknologi

AI er på vej ind i danske kontaktcentre, men uklare mål, tunge processer og et opsplittet systemlandskab spænder mange steder ben for resultaterne.

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Platform Engineer med flair for MLOPS hos PET

Københavnsområdet

IT Forum Gruppen

Senior Network Consultant / Fortinet Specialist

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job