Hackerne angriber dine glemte programmer

En glemt musikafspiller på din pc kan betyde, at hackere lænser din bankkonto. Det mener to sikkerhedseksperter, der her udpeger de fem mest sårbare programmer.

Artikel top billede

Tegning: Lene Sekjær.

Hvis du ikke sørger for at opdatere alle såkaldte tredjeparts-programmer som Quicktime, Real Player og Firefox, kan din computer stå pivåben for ondsindede hacker-angreb.

Hackerne er bedøvende ligeglade med, om du benytter disse programmer eller ej. De går i stedet målrettet efter gamle versioner af de programmer, der har rustne sikkerhedsventiler.

Det kan ifølge Thomas Kristensen, CTO i sikkerhedsfirmaet Secunia, dreje sig om programmer, som du har glemt eksisterer på din computer

"Hvis du ikke sørger for jævnligt at opdatere alle dine tredjeparts-programmer, så kan de rammes af internet-kriminelle, der kan snige alt muligt virkeligt ubehageligt software ind på din computer," forklarer han til Computerworld.

Han fortæller, at den ondsindede kode eksempelvis kan snige sig ind på computeren, når en internet-bruger går ind på en hjemmeside og klikker på et link, der aktiverer den gamle version af Quicktime.

Hvis musikfilen indeholder skadelig kode, og brugeren ikke har opdateret til den nyeste version af programmet, så er skaden sket.

Ødelægger dit liv

At lukke ondsindet kode ind på en computer kan få store økonomiske konsekvenser og fatale følger for den personlige sikkerhed, hvis en pc-bruger ikke henter de nyeste versioner med den strammeste sikkerhed.

"De kriminelle kan installere keyloggere, bagdøre og/eller tilmelde din pc til et botnet. Hvis det sker, så har de adgang til alle dine personlige oplysninger som passwords og banknøgler," siger Thomas Kristensen.

Det betyder samtidigt, at internet-terroristerne også får adgang til eksempelvis ens Facebook-profil, email-konti samt personlige dokumenter på computeren, der kan spredes efter forgodtbefindende.

De fem mest sårbare programmer

"Hackerne går oftest efter de mest lukrative programmer og prøver at skaffe penge. Men hvis de ville, kunne de fuldstændigt smadre folks liv, fordi de har adgang til så mange personlige oplysninger," lyder det fra Thomas Kristensen.

Open source programmer også åbne for misbrug

Sikkerhedsekspert Carsten Jørgensen fra Devoteam Consulting fortæller, at hackernes fokus på tredjepartsprogrammer skyldes, at styresystemerne er blevet meget sikre og yderst sjældent tillader ondsindet software-adgang.

"Indtil Microsoft omkring Windows 2000 begyndte at tage sikkerheden meget alvorligt, så var open source-programmerne oftest de mest sikre, fordi der var så mange øjne, der kiggede dem igennem inden distribution. Men sådan er det nødvendigvis ikke mere," forklarer han.

Carsten Jørgensen understreger, at programmer med åben kildekode generelt ikke er mere eller mindre sikre end proprietær software. Sikkerhedsfaren handler i høj grad om udbredelsen, hvor de mest populære og udbredte programmer står højst på hackernes hitliste.

De to sikkerhedseksperter peger på nedenstående programmer og software som værende de mest sårbare, og opfordrer internet-brugere til at hente de seneste versioner af programmerne.

• Quicktime

• Real Player

• Java-appletter

• Flash-player

• Internet Explorer/Firefox

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Thales

    AI gør de ondsindede bots både billigere og sværere at stoppe

    Kunstig intelligens har ikke bare givet virksomheder nye muligheder.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job