Presset Dell vil af med alle sine pc-fabrikker

Dell leder efter pc-producenter, der kan overtage selskabets fabrikker i hele verden. Salget af fabrikkerne skal være en redningsplanke til at få den økonomiske pil til at pege opad igen.

Artikel top billede

Det er endnu uvist om Dell-fabrikken i Limerick, Irland skal på fremmede hænder om kort tid.

Aktienedgang og vigende indtægter fra pc-salget får verdens andenstørste computer-fabrikant Dell til at prøve at komme af med flere af sine fabrikker i hele verden.

Det skriver The Wall Street Journal.

Ifølge avisen har Dell kontaktet flere pc-producenter med tilbud om at kunne købe Dell-fabrikker.

Sandsynligvis vil Dell af med de fleste - hvis ikke alle - af sine fabrikker inden for halvandet år.

Hvis ikke selskabet kommer af med sine produktionshuse, kan de i stedet bare blive lukket.

Det er endnu uvist hvilke konkrete fabrikker, som er i farezonen for frasalg.

Selskabet meldte ellers ud for halvandet år siden, at nye tanker skulle bane vejen for et hurtigt comeback til opsvinget.

Dell ønsker ikke at kommentere på historien om frasalg af fabrikker over for Computerworld. Selskabets europæiske presseafdeling kalder frasalget for "løse rygter."

Fabrikerer for Dell

Pc-giganten vil ifølge The Wall Street Journal stadig sælge sine computere, og det er en del af aftalen er, at de nye hænder i Dell-fabrikkerne fortsat skal producere Dell-pc'er, og samtidigt tjene på produktionen.

Topkandidater til at stikke snablen ned i Dell-forretningen er flere asiatiske agenturer, som dermed kan nyde godt af den internationale krise, der blæser i pc-fabrikationen.

Alene Dell har tabt næsten 1,3 milliarder kroner i nettoindtægten, hvis man sammenligner andet kvartal i 2008 med samme periode i 2006.

Den hårdeste konkurrent, HP, ændrede i sidste år sin produktionsstrategi, og nu bliver godt halvdelen af verdens HP-computere bygget af producenter, som HP ikke betaler løn til, men derimod har indgået en produktionskontrakt med.

Den billigere produktion hos udefrakommende selskaber skyldes, at den slags pc-producenter har bygget hele sit forretningskoncept op omkring at reducere omkostninger frem for firmaer som eksempelvis Dell eller HP, der også har en masse andre tiltag som marketing og services at tage hånd om.

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    AI i bevægelse - forretning, agenter og potentiale

    I dette særtema om aspekter af AI ser vi på skiftet fra sprogmodeller til AI-agenter, og hvordan virksomheder kan navigere i spændet mellem teknologisk hastighed og behovet for menneskelig kontrol.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job