Fredsprisvinder kræver 280 mio. kr. af Telenor

En tidligere vinder af Nobels fredspris langer ud efter Telenor i en sag om et Telenor-ejet teleselskabs skatteunddragelse i Bangladesh. Telenor bør betale hele bøden på 280 millioner kroner, mener han.

Artikel top billede

Den norske telegigant Telenor har fået den tidligere Nobelprisvinder Muhammad Yunus på nakken.

Striden drejer sig om teleselskabet Grameenphone i Bangladesh.

Grameenphone har styret trafik uden om myndighedernes netværk og dermed undgået at blive beskattet af trafikken, skriver norske Aftenposten.

Det har udløst en bøde på 280 millioner kroner, som Grameenphone indvilliger i at betale.

Spørgsmålet er bare, om det er ejerne af selskabet, der skal have regningen.

Det mener Muhammed Yunus. Han er stifter af banken Grameen Bank, som er kendt for at udstede såkaldte mikrolån til fattige.

Mikrolånene gav fattige kvinder muligheden for at oprette deres egne mobiltjenester, som de samlede i selskabet Grameen Telecom.

Netop Grameen Telecom ejer 38 procent af Grameenphone, mens Telenor ejer de sidste 62 procent.

"Dette er en sag, som har ramt os hårdt. At betale bøden er det samme som at indrømme, at der er begået ulovligheder. Men vi har ikke vidst, hvad der skete, og hvem der står bag. Alligevel er det her i Bangladesh Grameen Bank og Grameen Telecom som får skylden, fordi selskabet hedder Grameenphone. Det er ødelæggende for både Grameen-navnet og mig selv," siger Muhammad Yunus til Aftenposten.

Han ønsker, at der indledes en ny politiundersøgelse af selskabet, ligesom han også forlanger, at Grameen Telecom får aktiemajoriteten i firmaet.

Telenors koncernchef Sigve Brekke for Asien er enig i, at der skal foretages en undersøgelse af forholdene.

"Vi nedsætter nu en komité, hvor både Grameen Telecom og Telenor er med. De skal se på, hvordan vi gør dette her," siger Sigve Brekke.

Muhammed Yunus afviser, at han har haft kendskab til forholdene. Politiet i Bangladesh droppede yderligere efterforskning, da Grameenphone indvilligede i at betale bøden.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

    I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job