Leder: Virtualisering kræver vidt åbne øjne

Computerworld mener: Virtualisering går sin sejrsgang, og det er bare med at komme i gang.

Artikel top billede

"Vi sparer monster-mange penge."

Det er effekten af en målrettet strategi for virtualisering i det lille it-udviklingshus Danfort i Fredericia.

Frem for alt sparer Danforts udviklere arbejdstid og ærgrelser, fordi de ikke længere skal kæmpe om de samme servere. Dertil kommer, at serverrummet sluger væsentligt mindre strøm end tidligere.

Danfort har 20 virtuelle servere. Men også hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med 120 virtuelle servere og DONG Energy med 725 virtuelle servere er effekten markant.

Virtualisering går sin sejrsgang i den strategiske it-anvendelse.

Effekten strækker sig fra bedre udnyttelse af hardwaren til avanceret optimering af processer, fordi virtualiseringssoftware gør det hurtigere og billigere at etablere en server til for eksempel udviklingsformål.

"Store selskaber bør bare se at komme i gang med virtualiseringsteknologien, hvis de ikke allerede har åbnet for de første virtuelle maskiner."

Det mener CTO Poul Westmose fra DONG Energy. Og der er slet ingen tvivl om, at virtualisering vil gå over i historien som et afgørende skridt på den digitale virksomheds vej mod stadig billigere, mere effektive og mere fleksible it-løsninger.

Udviklingen bevæger sig ubønhørligt fra først og fremmest at virtualisere servere til storage- og desktop-virtualisering.

Og i en ikke al for fjern fremtid er virtualisering helt integreret i it-løsningerne fra starten.

Men netop derfor er vidt åbne øjne også en bydende nødvendighed, når danske virksomheder former og prioriterer deres virtualiseringsprojekter.

I august oplevede virksomheder verden over, at de ikke kunne starte deres virtuelle servere, fordi en opdateringsfejl fra VMware havde sat udløbet af licensen til netop denne dato.

En øjenåbner fandt sted 12. august

For mange virksomheder var denne 12. august uden tvivl en øjenåbner, der synliggjorde, hvor afhængige virksomhederne var blevet af de virtualiseringsplatforme, som oprindeligt var implementeret for at øge værdien af it-investeringerne.

It-cheferne er i dag nødt til at strukturere de virtualiserede miljøer med omhu. Det er afgørende at kunne styre de virtuelle lag, som opstår og bidrager til at øge kompleksiteten i it-løsningen.

Poul Westmose fra DONG Energy peger på, at det abstrakte begreb "virtualisering" kan være vanskeligt at tackle for medarbejderne. Derfor kræver anvendelsen af virtuelle maskiner en helt særlig kommunika­tionsindsats over for virksomhedens ledelse og ansatte.

Driftschef Carsten Sørensen fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen siger det meget klart:

"Man skal ikke kaste sig hovedkulds ud i teknologien og virtualisere alt, hvad man kan komme i nærheden af. Derimod kan det betale sig at planlægge sin virtuelle infrastruktur inden, og spørge andre virksomheder med erfaring samt konsulenter til råds."

Samtidig skal kunderne holde øjnene åbne, når de vælger leverandør. For der er udsigt til en hård kamp mellem VMware, Citrix og Microsoft.

VMware dominerer markedet og sidder, hvis man betragter virtualiseringsmarkedet for serversoftware, på 80 procent og har langt det største udbud.

Citrix har fodfæste i de mellemstore virksomheder. Microsoft er også på virtualiseringsområdet på vej nedefra gennem det uudtømmelige marked af små virksomheder.

Hård konkurrence giver ofte fordelagtige priser for brugerne. Men med virtualiseringssoftwarens gennemgribende natur er der ekstra grund til at sikre, at leverandørens pris kun er ét aspekt i valget.

Med den eksplosive interesse for virtualisering lige nu er der overhængende fare for, at en del virksomheder ikke går ind i virtualiseringen med åbne øjne.

Ansvaret hviler på it-chefen, der med it-kompetencer og overblik over forretningen skal være knivskarp på, at produktion altid kan køre, og sikre, at kompleksiteten ikke tvinger it-løsningen i knæ.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Center For IT og Medicoteknologi

    Vicedirektør med stærk teknologi- og udviklingsprofil

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Danoffice IT

    Head of Business Enablement

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job