DotDK frygter skyttegravskrig mod DK Hostmaster

En læk af fortrolige dokumenter om støtte-erklæringer er en kæmpe sten i skoen på dotDK-foreningen. Den frygter, at konkurrenten DK Hostmaster vil forsøge at få opbakningen til at smuldre.

Artikel top billede

Super irriterende.

Talsmand Kim Viborg Andersen fra domæne-foreningen dotDK raser over, at den fortrolige liste med dotDK-støtterne er sluppet ud til offentligheden.

Lækken er sket, efter konkurrenten DIFO/DK Hostmaster har fået aktindsigt i de 19 støtteerklæringer.

Og Kim Viborg Andersen er ikke i tvivl om, at det et DIFO-medlem, der har udleveret listen til offentligheden.

"Det kan kun være en fra DIFO, der har sendt listen ud til pressen. Nu kan man jo bare frygte, at der starter en ny skyttegravskrig med DIFO, som vil forsøge at overtale vores støtte-virksomheder til at trække opbakningen tilbage," siger Kim Viborg Andersen.

Formand Mads Bryde Andersen fra konkurrenten DIFO/DK Hostmaster siger til Computerworld, at lækken kan komme alle mulige steder fra, fordi der givetvis er andre end DIFO-medlemmerne, der kender til papirerne på IT- og Telestyrelsens kontorer.

"Derudover vil vi ikke kontakte dotDK's støttevirksomheder. Vi vil i stedet lade det være op til IT- og Telestyrelsen om at træffe en afgørelse," bedyrer Mads Bryde Andersen.

Taler for sig selv

Mads Bryde Andersen har tidligere udtalt, at listen med dotDK-støtteerklæringerne taler for sig selv i betydningen af, at det mindre og ubetydelige spillere.

"Ja, den taler for selv," replicerer rivalen Kim Viborg Andersen og understreger, at det er slagkraftige virksomheder, som står bag dotDK i bestræbelserne på at vinde udbuddet om at administrere det danske top-level domæne .dk.

Sover godt om natten

"Vi sover roligt om natten, for vi har fulgt udbuddet til punkt og prikke. Når man ser på listen med vores støtter, så ser man samtidigt også en anden og ny form for organisation, der nok dækker noget bredere, end hvad DK Hostmaster kan præstere," siger Kim Viborg Andersen.

Han forklarer sit udsagn med, at organisationer som eksempelvis Foreningen af Danske Domæneregistranter, Foreningen af Kommunale IT-chefer, Foreningen af Danske Interaktive Medier og Danske Handicaporganisationer på mange måder repræsenterer slutbrugerne bedre end de nuværende medlemmer hos DK Hostmaster.

"DIFO og DK Hostmaster har de store, formelle og gammelkendte organisationer i ryggen. Vi står klar med en helt ny form for organisation, der er meget tættere på slutbrugerne," forklarer Kim Viborg Andersen.

Tænker over deadline

DotDK-folkene har tidligere været meget sejrssikre, men smilene er stivnet lidt siden 26. august, da støtteerklæringerne skulle afleveres til IT- og Telestyrelsen.

"Det er klart, at jo længere tid, der går, des mere tænker man på, hvorfor mon de ikke træffer en afgørelse. Den situation kender alle, der har været til en eksamen," forklarer Kim Viborg Andersen, som til daglig er professor på CBS.

Han vil dog være yderst overrasket, hvis IT- og Telestyrelsen ikke vælger dotDK som vinder af udbuddet.

I kulissen står de it-politiske ordførere, som efter offentliggørelsen af dotDK's støttrer var noget overraskede over navnelisten. Politikerne kan nemlig forpurre hele udbuddet, hvis de mener, at det ikke er gået til, som det skulle.

Den endelige afgørelse om, hvem der skal styre .dk-domænet fra februar 2009 falder formentlig i næste uge.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    PlanBørnefonden

    Digital Solutions Architect

    Københavnsområdet

    Paychex Europe

    Product Manager, AI & Shared Capabilities

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS