DotDK-støtte trækker nødbremsen i domæne-strid

En af dotDK's støtter vil ikke være en brik i et politisk spil. Derfor trækker organisationen sig i den bitre strid om det danske .dk-domæne.

Artikel top billede

Få dage efter offentliggørelsen af dotDK's støtter, har Danske Handicaporganisationer trukket sin støtte til domæne-foreningen tilbage.

Det sker, fordi handicap-organisationen føler sig politisk misbrugt ved at skrive under på dotDK-støtteerklæringen.

Første gang Computerworld ringer til handicap-organisationens administrationschef, Jesper Boesen, er der stor undren over, at Danske Handicaporganisationer overhovedet har været på listen over støtter til dotDK.

"Jeg vidste slet ikke, at vi bakkede op omkring dotDK. For jeg kan ikke umiddelbart se, hvordan støtten skulle fremme handicapsagen," fortæller han fra sin mobiltelefon.

Samtidigt forklarer han, at han om nogen burde vide det, da han står for administrationen af organisationens domæner.

'Framed' på fax

Computerworld ringer derefter til Danske Handicaporganisationer for at høre, hvem der står bag støtteerklæringen til dotDK.

Desværre er der ikke held i håbet på at fange medarbejderen, der åbenbart har tilkendegivet støtten til dotDK. Det viser sig dog at være projektmedarbejder Jesper Fønss, som har underskrevet støtte-tilkendegivelsen.

Projektmedarbejderen har mødt en repræsentant fra dotDK til IT- og Telestyrelsens Bedst på Nettet konkurrence 20. november 2007. Her snakker de to om, at Danske Handicaporganisationer muligvis gerne vil støtte og samarbejde med dotDK, såfremt organisationen fravrister DIFO/DK Hostmaster styringen med det danske internet.

Nogle dage efter tikker der en telefax ind til Jesper Fønss med støtteerklæringen til dotDK, som derefter bliver underskrevet.

"Det virker umiddelbart som om, Jesper er blevet framed til at tilkendegive støtte til nogen i denne sag," siger Jesper Boesen, da Computerworld fanger ham på mobiltelefonen anden gang.

Derefter bliver samtalen afsluttet.

Tredje gang er det forbi

Men der går blot en time, før Computerworld er i telefonisk dialog med Jesper Boesen igen.

Denne gang kommer han med meldingen om, at Danske Handicaporganisationer har trukket støtten tilbage.

"Vi vil gerne samarbejde med både dotDK og DK Hostmaster, alt efter hvem der vinder udbuddet. Men vi føler, at vores støtte er blevet brugt til politiske formål, der oven i købet intet har med handicap-politisk arbejde at gøre," siger Jesper Boesen.

Ifølge dotDK vil støtte-tilbagetrækningen ikke få indflydelse på, hvordan IT- og Telestyrelsen vurderer foreningens ansøgning, da styrelsen vil koncentrere sig om den oprindelige støtteliste fra 26. august.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Patent- og Varemærkestyrelsen

    Infrastrukturspecialist

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger teknisk specialist/IT-tekniker

    Københavnsområdet

    Statens IT

    Kubernetes specialister (junior-mid level)

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect