Facebook hugger stadig dine personlige oplysninger

Trods massiv kritik fastholder Facebook, at sitet må både bruge og videresælge alle dine data, billeder og beskeder. I strid med dansk lov, raser Forbrugerrådet.

Artikel top billede

Er du en af de mange danskere, som har personligt indhold, tanker eller kommentarer, korrespondance eller billeder på Facebook?

Så bør du måske vide, at du allerede nu har givet Facebook lov til at benytte dette indhold i ubegrænset omfang.

Du kan altså risikere, at alt dit indhold - altså dine billeder, dine personlige oplysninger, dine beskeder og tekster, på eksempelvis "wall'en" eller den intime besked, som du skrev til din kæreste, eller dine fortrolige beskeder i den lukkede gruppe - bliver brugt af Facebook overalt i verden.

Facebook kan tilmed bruge det til "ethvert formål" (også i omformatteret eller oversat form) og for evigt, hvilket også vil sige efter, at du har slettet din Facebook-konto.

Kan sælges videre

Det indhold, som du altså har givet Facebook, kan for eksempel blive brugt i reklamer.

Dine "sjove" billeder fra den seneste fest eller badeferie, kan således lige pludselig indgå i en global reklame for hvad som helst. Eller Facebook kan bruge det til at udarbejde en avanceret profil-beskrivelse af dig.

Og det er ikke bare Facebook, der må bruge dit indhold.

Det må andre virksomheder også, for du har også givet Facebook ret til at videresælge det indhold, som oprindeligt var dit.

Forbrugerrådet utilfreds

Forbrugerrådet er utilfreds med, at Facebook tvinger brugerne til at acceptere disse vidtgående vilkår, hvis man vil have en konto på Facebook.

"Faktisk accepterer man, at Facebook må gemme og bruge ens oplysninger, så lang tid det passer Facebook - for eksempel til at videresælge og udnytte kommercielt - også selvom man vælger at slette oplysningerne fra ens profil. Det betyder, at de ting, du skriver, kan forfølge dig i mange år, uden du har mulighed for at gøre noget ved det", siger Anette Høyrup, jurist i Forbrugerrådet.

Rådet mener altså, at Facebooks anvendelsesvilkår er helt urimelige, og at de skal laves om.

Derfor har rådet skrevet til Datatilsynet og bedt om en vurdering af, om Facebook er underlagt den danske lovgivning og dermed den danske persondatalov, og i så fald om anvendelsesvilkårene er rimelige.

I strid med loven

Forbrugerrådet mener, at Facebook er underlagt den danske persondatalov, og dermed at Facebooks anvendelsesvilkår er ulovlige.

"Facebooks vilkår er i tydelig konflikt med persondataloven, fordi det ifølge dansk lovgivning er ulovligt at gemme oplysninger om folk i al evighed og udnytte dem kommercielt bag om ryggen på brugeren", siger Anette Høyrup.

Forbrugerrådet mener, at der ikke kan herske tvivl om, at Facebook henvender sig til danske brugere.

For eksempel er facebook.dk et dansk domæne, siden er skrevet på dansk, og anvendelsesvilkårene er også forfattet på dansk.

Derfor må det betragtes som en dansk tjeneste og dermed underlagt dansk lovgivning, mener Forbrugerrådet.

Facebook selv mener, at siden og tjenesten er underlagt lovgivningen i Californien, USA, da det er der, virksomheden hører hjemme.

Læs vilkårene hver gang

Ud over at have givet lov til, at Facebook kan anvende brugernes indhold for evigt i et meget vidt omfang, har de anslåede 700.000 danske brugere af Facebook også sagt ja til at anvendelsesvilkårene kan ændres uden at brugerne bliver informeret.

Det vil sige, at selv hvis du rent faktisk læste anvendelsesvilkårene, da du oprettede din Facebook-konto, var det spil af tid, for du accepterede samtidig, at Facebook frit derefter kan ændre vilkårene uden at informere dig.

Den eneste måde du kan holde øje med om der er kommet nye vilkår for anvendelse af Facebook, er ved at læse vilkårene hver gang du logger på.

For der står også i vilkårene, at det, at man logger på, er det samme som en ny accept af de til enhver tid gældende betingelser - uanset om de måtte være ændrede siden brugeren oprettede sin konto.

Brugeren vil ikke få nogen særskilt besked om, at sådanne ændringer er foretaget. Og der er heller ingen mulighed for at se, hvilke dele af vilkårene, der er ændret siden sidst. For det markerer Facebook ikke.

Lange, kringlede vilkår

Forbrugerrådet kritiserer skarpt at Facebook således frit kan ændre anvendelsesvilkårene uden at oplyse brugerne om det:

"I princippet betyder det, at brugerne skal læse vilkårene igennem, hver gang de logger på. Det er urealistisk at forvente, at den målgruppe, Facebook henvender sig til, sætter sig ned og staver sig igennem de meget lange og kringlede betingelser, hver gang de bruger siden", siger Anette Høyrup.

Facebook ændrede senest sine betingelser 23. september 2008.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS