En stor EU-støtteordning skyder årligt milliarder i forsknings- og udviklingsprojekter inden for EU, som kan fremme den videnbaserede økonomi.
Den seneste udgave af ordningen løber frem til 2013. Her er der blandt andet milliarder at hente til gode ideer, som kan fremme den teknologiske udvikling.
Kan gøres bedre
Men historien viser, at dansk it ikke er god nok til at få fat i disse penge. I sidste runde gik det overordentlig godt for danske projekter generelt, men it-projekterne hang i bremsen.
Mens Danmark generelt modtog bevillinger på beløb over det gennemsnitlige, lå it-tilskuddene under selv samme gennemsnit, på trods af at it sammenlagt udgjorde den største pulje.
Kom i gang
Du kan her se, hvordan du kommer i gang, og få tips til, hvor du kan hente yderligere information.
Læs også artiklen
Dansk it går glip af EU-millioner.
1. Er din ide god nok?
Før du kommer alt for langt, er det vigtigt, at du er sikker på, at din ide overhovedet passer ind i EU's planer.
Helt overordnet skal projektet ligge inden for forskning, teknologiudvikling eller afprøvning af teknologi.
Ret ind
Dit projekt skal passe ind i EU's planer for støtteordningen. Pengene er rettet mod specifikke problemstillinger, og derfor er det vigtigt, at dit projekt passer ind i en af disse.
Nyt og spændende
Du skal gerne gå nye veje med dit projekt og søge at skubbe udviklingen videre. Det er usandsynligt, at du kan hente støtte til produktudvikling eller finjustering af eksisterende teknikker. Ønsket om at prøve nye ting er højt, og derfor skal du helst have fat i noget, som ingen andre har prøvet før.
Ikke nogen blankocheck
Husk, at du selv skal have penge op af lommen. I realiteten er den støtte, som du kan få, en medfinansiering. Du kan altså ikke bare få afløb for dine vanvittige ideer, uden selv at skulle investere i dem.
2. Krav til din partner
Et helt fundamentalt krav under rammeprogrammet er, at dit projekt foregår i samarbejde med flere partnere. Det hedder sig, at der skal være tre partnere, men i realiteten skal der helst være fire.
Og så skal alle gerne være fra forskellige EU-lande, og helst fra hver sin krog af kortet.
Alle kan være med
Som udgangspunkt kan alle og enhver deltage. Firmaer, universiteter og privatpersoner.
Variation
Samarbejdspartnerne skal gerne være af en forskellig type, og således ikke bare flere af samme slags. Hver partner skal have en kernekompetence, som falder uden for de andres, og dermed stå for sin del af puslespillet.
3. Brug dit netværk
Kender du til egnede samarbejdspartnere, er du godt stillet. Men hvis du ikke lige på stående fod har styr på den del, er der hjælp at hente. En række sammenslutninger tilbyder netværk, hvor ligesindede kan mødes og skabe kontakt på tværs af EU.
CORDIS' database
I Europa-Kommissionens egen database over partnere, som leder efter nogen at samarbejde med, kan du enten søge dig frem til egnede kandidater eller selv oprette en profil.
CORDIS (Community Research and Development Information Service) er gratis at bruge og står for den formelle information om den aktuelle støtteordning, der kaldes "syvende rammeprogram".
ITEK
Dansk Industris it-branchesammenslutning, ITEK, formidler kontakt til andre europæiske projekter, som søger danske partnere. ITEK har oprettet flere netværk, inddelt efter emne, hvor interesserede partnere kan mødes.
Et af netværkene er det danske FP7-netværk, som samler partnere inden for trådløs kommunikation og netværk.
Ideal-ist
Lidt mere målrettet inden for informationsteknologi finder man netværket Ideal-ist. Her kan man finde hjælp til virksomheder og forskere, som specifikt søger inden for kategorien informations- og kommunikationsteknologi.
Informationsmøder
På særlige dage har du mulighed for at netværke og skabe de nødvendige kontakter. Informationsmøderne foregår rundt omkring i Europa, og til tider uden for, og du kan finde en oversigt på CORDIS' hjemmeside.
4. Definer dit emne
Inden for it er der en række emner, eller "udfordringer," som EU selv kalder dem, hvor man kan vælge at fokusere sit projekt:
Masseudbredte og sikre netværks- og serviceinfrastrukturer
Fremmelse af udviklingen inden for fremtidens informations- og kommunikationsnetværk.
Hvis Europa fremover skal være dominerende inden for teknologi og viden, er det vitalt at den digitale infrastruktur er i top, mener EU. Målet er at finde nye veje inden for netværksteknologi, og dermed give anledning til funktioner i applikationer, og nye forretningsmuligheder.
Kognitive systemer, interaktion og robotteknologi
Næste generation af robot- og it-systemer, som reagerer i forhold til omgivelser og kontekst. En slags kunstig intelligens, der er i stand til at lære, ræsonnere og interagere med omverdenen.
Ambitionen om at udvikle avancerede robotter, som måske endda kan fungere som assistenter, og kommunikere med mennesker direkte, er udtrykt i dette emne. Håbet er at konstruere systemer, som er i stand til at handle uden forudgående viden, reagere på nye scenarier og lære på egen hånd.
Komponenter, systemer og udvikling
Videreudvikling af elektroniske komponenter.
Legetøj, biler, fly, fabrikation, mobiltelefoner - elektroniske komponenter er overalt. I fremtiden skal der fokus på begreber som fotonik, plastik, elektronik, fleksible skærme, integrerede mikro-/nanosystemer og indlejrede systemer.
Digitale biblioteker og indhold
Udvikling af arkiveringsteknologi, som kan fremme opbevaringen af information, samt udnyttelsen af disse.
Det kan forholdsvis hurtigt fastslås, at der aldrig nogensinde i historien har været mere viden, end der er lige nu. En logisk konsekvens heraf er, at der aldrig været et større behov for at kunne opbevare information, end der er nu.
Viden om vores kulturelle baggrund, videnskabelige tekster og kommunikation. Med et fundament i fremtidens digitale infrastruktur skal arkiveringsteknologien være let tilgængelig og i stand til at behandle enorme mængder data.
Bæredygtig og personlig sundhedspleje
Forskning inden for sundhedssystemer med henblik på mere effektive løsninger af højere kvalitet.
De store generationer er ved at nå op i alderen, og kravet til god og effektiv pleje er højt. Sundhedssektoren har behov for omfattende informations- og kommunikationsudveksling, og digitale systemer fylder stigende grad i budgetterne.
Mobilitet, vedvarende miljø- og energieffektivitet
Grøn it, herunder teknologier, som kan hjælpe med at fremme individuel mobilitet, samt miljøvenlige løsninger og koncepter.
Belastningen på den fysiske infrastruktur, vejnet og offentlig transport, er stigende, og med øget fokus på miljøvenlige løsninger, er der en stor udfordring i at sikre effektiv udnyttelse af hver eneste energikilde. Sikker transport og grøn it er i høj kurs, og EU vil være global leder på området.
Uafhængig livsstil og inklusion
Udvikling inden for den digitale hverdag og systemer, som er integreret i hjemmet.
Fremtidens teknologier
Det, der er lige rundt om hjørnet.
Sikkerhed
Samtidig kan der være muligheder inden for emnet sikkerhed, som indebærer alt, hvad der hedder beskyttelse af systemer og borgere, herunder sikker infrastruktur.
5. Få hjælp - og bliv betalt for at søge
Kniber det med at forstå EU's guides og råd til ansøgningen, så er der hjælp at hente.
Rent økonomisk er der dog også hjælp at hente. Flere ordninger giver nemlig mulighed for at modtage støtte i selve ansøgningsfasen.
Små og mellemstore virksomheder
Små og mellemstore virksomheder kan få medfinansiering til at skrive en ansøgning til det aktuelle støtteprogram hos Rådet for Teknologi og udvikling. Pengene tildeles gennem EuroCenter, og der er seks årlige ansøgningsfrister for denne støtte.
Virksomheden skal leve op til EU's definition af små og mellemstore virksomheder. Det vil blandt andet sige maksimalt 250 ansatte og en årlig omsætning, der ikke overstiger 50 millioner euro.
Størrelsesorden: op til 120.000 kroner og en varighed mellem en måned og et år.
Etablering af større netværk
Her er det ambitionen at samle en række partnere og skabe et dansk netværk, kan der hentes hjælp i EU's netværkspulje for større forskningssatsninger. Denne støtte skal søges igennem Det Strategiske Forskningsråd.
Projektet skal have såkaldt "strategisk forskningsinteresse for Danmark," og der gives ikke støtte til decideret ansøgning, men rettere de indledende faser, herunder forberedelse og opbygning af netværk.
Størrelsesorden: 200.000 til 1.000.000 kroner om året i op til to år.
Forskerstøtte
Via de frie forskningsråd kan offentligt ansatte forskere søge om støtte, de såkaldte START-midler, til at skrive ansøgning. Alt efter emne vælges det relevante råd at søge støtten hos.
Størrelsesorden: 50.000 til 300.000 kroner, og perioden må vare i op til to år.
EuroCenter
Hvis du kaster dig ud i at søge EU-støtte, er det en god ide at kontakte EuroCenter. Det er en afdeling under Forsknings- og Innovationsstyrelsen, som vejleder og rådgiver på netop dette område.
EuroCenter kan også hjælpe med de indledende faser, herunder at søge støtte til at skrive ansøgning.
Læs også artiklen
Dansk it går glip af EU-millioner.<br>
