Test: Windows 7 er ikke en forbedring af Vista

En test af Windows 7 resulterer i en lammende kritik af Microsofts kommende styresystem. Ingen performance-forbedring og blot en release 2 af Windows Vista, lyder test-konklusionen.

Artikel top billede

Da Microsoft præsenterede det kommende styresystem Windows 7, lagde Microsoft blandt andet stor vægt på, at fundamentet for Windows 7 ikke var meget anderledes end Windows Vista.

Det skulle blandt andet være med til at sikre driver- og applikations-kompatibilitet mellem Windows Vista og Windows 7. Med andre ord; det skulle blive nemt at migrere fra Windows Vista til Windows 7.

Performance er uændret

En test udført af Computerworlds amerikanske søsterpublikation Infoworld viser nu, at ligheden mellem Windows 7 og Windows Vista er meget stor.

Alt for stor efter testeren Randall C. Kennedys mening.

Performance, RAM-forbrug og CPU-forbrug er nemlig stort set uændret, hvilket ikke lover godt for Windows 7's modtagelse, mener Randall C. Kennedy.

"Alt i alt er Windows 7 M3 en virtuel tvilling af Vista, når det kommer til performance," konkluderes det blandt andet i testen.

Det er præ-betaversionen af Windows 7, som Infoworld har testet. M3 står for Major milestone 3 og ifølge Microsoft er der 6 major milestones i alt, inden Windows 7 frigives.

Det er således ikke den endelige version af Windows 7, som Infoworld har testet, men det mildner ikke kritikken.

"Præ-beta ufortalt, virkeligheden er, at ethvert håb om at lukke performance-hullet til Windows XP ikke vil blive opfyldt med Windows 7," skriver Randall C. Kennedy blandt andet.

Performance-hullet til Windows XP som der refereres til, er fra en tidligere test af Windows Vista, som viste, at Windows Vista er 40 procent langsommere end Windows XP til en række opgaver.

Randall C. Kennedy levner ikke Windows 7 mange muligheder for at slå igennem i de virksomheder, som fravalgte Windows Vista.

"Der er kun lidt i Windows 7, som it-afdelinger vil finde tiltrækkende. De fleste nye features er alene rettet mod forbrugermarkedet, hvilket er den samme formel, som bragte Microsoft i vanskeligheder med Vista," mener Randall C. Kennedy.

Problemer med device drivers

Selvom Windows 7 og Windows Vista er meget ens, når man kigger ned under styresystemets grafiske brugergrænseflade, så er det tilsyneladende ikke lykkedes Microsoft at sikre en bagud-kompatibilitet med Windows Vista.

Randall C. Kennedy har i hvert fald problemer med at få Skype 3.8, VMware Workstation 6.5 og Daemon Tools til at køre på Windows 7.

"At Microsoft stadig er i stand til at bryde kompatibiliteten med populære applikationer som Daemon Tools og Skype (bege har mange millioner brugere) er foruroligende og måske alarmerende. Det lover ikke godt for Microsofts løfter om at gøre migreringen fra Vista til Windows 7 gnindningsløs," lyder det.

Infoworlds kritik af Windows 7 bliver dog selv udsat for kritik.

Kritik af Infoworlds kritik

Testen hos Infoworld har affødt en masse kommentarer fra læserne, hvoraf mange kritiserer Infoworlds konklusioner.

Flere hæfter sig ved, at Infoworlds test tilsyneladende er en af de få test, der ender med en negativ vurdering af Windows 7.

Konkret afvisning af Infoworld-kritik

En bruger under dæknavnet Raw henviser til en test hos Laptop magasin, der har testet Windows 7 på nogle netbooks med positive vurderinger.

Også testens kritik af inkompatibilitet med populære programmer afvises af nogle debattører som irrelevant på nuværende tidspunkt.

"For det første, så er Windows 7 en M3-release, som ikke engang har nået beta endnu. For det andet, to applikationer ud af muligvis millioner af applikationer virker ikke, og du klager over, at Windows 7 er inkompatibel?" lyder det blandt andet fra Beaton Nyamapanda.

Alan Burns er mere specifik i sin afvisning af Randall C. Kennedys kritik:

"Dine bekymringer vedrørende SPTD (SCSI Pass Through Direct som anvendes af Daemon Tools, red.) er bestemt værd at bemærke, men det er faktisk ikke windows fejl -
SPTD var designet til at køre på et runlevel som (Windows, red.) 7 har valgt kun at køre for Microsofts egne signerede drivere. Da ingen drivere bør installere sig selv på det runlevel, så er det et skridt i den rigtige retning," hedder det blandt andet.

Hvad ryger Randall C. Kennedy?

Ovre på Slashdot, hvor debattørerne traditionelt har en meget Microsoft-kritisk holdning, er der også indlæg, der kritiserer Infoworlds kritik:

"Jeg har ingen problemer med benchmarks af operativsystemer og kommentarer om performance og lignende, men når personen, der udfører analysen og præsenterer resultaterne, siger: "Process-listerne er ens", så undrer jeg mig over, hvad den fyr ryger.

OK, så du har smss.exe, csrss.exe, winlogon.exe og et bundt svchost.exe-processer. Det siger ikke noget om operativsystemets underliggende arkitektur og antallet af forskelle, som der er (mellem Windows 7 og Windows Vista, red.).

Den her fyr kunne ligeså godt have sagt: "Jeg har set på Word '97 og Word 2007 og de kaldes begge 'winword.exe' og de giver dig mulighed for at redigere tekst. Jeg er overvældet af ligheden!" lyder det fra brugeren avxo.

Annonce

Capgemini Danmark A/S

Senior Projektleder til sundhedssektoren

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Vil du bygge API'er uden en facitliste i IT-afdelingen i PET?

Københavnsområdet

Forsvarets Efterretningstjeneste

Teknisk assistent til dokumentation af kritisk infrastruktur

Københavnsområdet

Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

It-løsninger | København V

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S