DI: Sverige udgør forhøjet sikkerhedstrussel

Sverige udgør en forhøjet risiko for danske virksomheder på grund af den omdiskuterede overvågningslov, mener Dansk Industri. Nu opruster industrien med konkret sikkerhedsvejledning.

Artikel top billede

Den omdiskuterede svenske overvågningslov udgør nu officielt en konkret, forhøjet sikkerhedstrussel overfor danske virksomheder.

Det fortæller Henning Mortensen, der er chefkonsulent hos Dansk Industris brancheorganisation ITEK.

Den såkaldte FRA-lov betyder, at Sverige fra 2009 kan følge med i al elektronisk kommunikation, der passerer den svenske grænse. Dermed kan folketing, PET og borgere risikere svensk overvågning som følge af den omdiskuterede lov. Det har tidligere fået dansk erhvervsliv til at frygte industrispionage som følge af den svenske lov.

"Risikobilledet er ændret, så vi står overfor et skærpet risikobillede fra januar, fordi vi ikke ved, hvad disse data vil blive brugt til," siger Henning Mortensen.

Skærpede sikkerhedsregler

Det skærpede trusselsbillede får nu Dansk Industri til at reagere på sikkerhedstruslen ved at udsende konkrete vejledninger i at beskytte virksomheder mod den svenske overvågning.

Blandet andet opfordrer Dansk Industri virksomhederne til at udarbejde risikoanalyser og en klassifikation af fortrolige data. Samtidig er rådet fra organisationen, at virksomhederne krypterer al fortroligt materiale.

"Vi anbefaler også, at man meget nøje overvejer, om medarbejderne må tale om disse ting i telefon eller sende dem over internettet," siger Henning Mortensen.

Det skærpede sikkerhedsniveau vil ifølge Henning Mortensen kræve omkostninger og nye rutiner, hvis vejledningen implementeres i virksomhederne. Men det er nødvendigt i forhold til de fortrolige data, som ellers kan komme til den svenske efterretningstjenestes kendskab, fortæller Henning Mortensen.

"Det er en følge af det nye trusselsbillede, som vi står overfor," siger Henning Mortensen.

Skuffet over justitsminister

Problemet er ifølge Henning Mortensen, at det langt sværere for virksomhederne at beskytte sig mod den svenske overvågning, når virksomhederne ikke ved, hvilke følger loven får i Danmark.

"Så har vi kun den svenske lovtekst at tage udgangspunkt i," siger Henning Mortensen.

Tidligere justitsminister Lene Espersen (K) har tidligere lovet at undersøge, hvad den svenske FRA-lov betyder for danske interesser. En sag som nu ligger på nuværende justitsminister Brian Mikkelsens (K) bord.

Organisationen bad ellers allerede i juni politikerne om hjælp i sagen, fordi man frygtede industrispionage.

"Der er ikke sket noget som helst. I al fald ikke noget som er kommet til vores eller offentlighedens kendskab," siger Henning Mortensen.

Derfor udgiver Dansk Industri nu en konkret vejledning om beskyttelse af data mod fremmede landes overvågning. Ifølge Henning Mortensen må organisationen nemlig selv forsøge at hjælpe virksomhederne, indtil det står klart, hvad den svenske overvågningslov betyder for danske virksomheder.

"Jeg er afgjort skuffet over, at vi ikke har hørt noget fra justitsministeren, når de eksplicit havde lovet at gøre noget ved denne sag," siger Henning Mortensen.

Derfor håber han, at svenskerne vil melde ud, hvordan de vil håndtere danske oplysninger som kommer Sverige i hænde gennem kommunikation, der passerer den svenske grænse.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

    Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    IT Forum Gruppen

    Senior Network Consultant / Fortinet Specialist

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior Solution Architect

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Tech Lead til udviklingsteam i PET

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos