Minister afkræver Sverige svar om overvågning

Mens statsministeren og videnskabsministeren afviser at kontakte Sverige vedrørende den omstridte overvågningslov, der fra næste år rammer danskerne, vil Lene Espersen nu tage kontakt til svenskerne.

Artikel top billede

"Et svensk anliggende".

Så markant var meldningen fra videnskabsminister Helge Sander (V), da han i Folketinget blev spurgt, om han ville tage kontakt til den svenske regering, der netop har vedtaget en overvågningslov, der rammer PET, Folketinget, danske virksomheder og danske statsborgere.

På samme facon afviste statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), at han er i "besiddelse af oplysninger", der skulle få ham til at kontakte svenskerne.

Afviser indgreb

Afvisningen skete på trods af, at den danske telekommunikations-branche har tilkendegivet, at danskere vil blive ramt af den nye lov, og ITEK direkte har appelleret til regeringen om at få en form for garanti mod svensk overvågning af danske interesser.

En Appel, som både Videnskabsminister Helge Sander (V) og statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) altså har afvist.

Men nu har den konservative justitsminister Lene Espersen altså tænkt sig at reagere i sagen.

Det fremgår af svar på spørgsmål i sagen om svensk overvågning fra Folketingets Retsudvalg til Justitsministeren.

I svaret fortæller Justitsministeriet, at man til brug for besvarelsen af spørgsmålene har "anmodet Justitiedepartementet i Sverige om en udtalelse om indholdet af lov om signalspaning i försvars-underrättelseverksamhet, herunder i relation til dansk internettrafik mv."

Dermed vil ministeren altså både indhente oplysning direkte fra svenskerne og tage initiativ til at undersøge, om den svenske overvågningslov rammer danske statsborgere.

S går ind i sagen

Et af spørgsmålene er stillet af Socialdemokraternes Morten Bødskov, der altså sammen med SF, De Radikale og Enhedslisten alle er bekymret over den svenske overvågningslovs konseskvenser i Danmark.

Spørgsmålet fra Morten Bødskov til Lene Espersen lyder:

Ministeren bedes redegøre for hovedindholdet af den i Sverige netop vedtagne såkaldte FRA-lov om bl.a. registrering af internettrafik, og hvordan delelementerne i denne lov enten er enslydende med eller forskellig fra de relevante dele af den danske terrorlovgivning.

Udover flere oppostionspoltikere er en række danske borgere også blevet bekymret over konsekvenserne af loven.

Af dokumenter, Computerworld har fået aktindsigt i, fremgår det, at to borgere inden for de sidste par uger direkte har kontaktet IT- og Telestyrelsen for at udbede sig svar om konsekvenserne.

I Sverige har over seks millioner borgere sendt protestmails til de svenske myndigheder.

Få overblik

Her får du udvalgte artikler om den svenske lov og de danske konsekvenser:

Svenskere vedtager omstridt overvågningslov
19.06.08 - Et beskedent flertal af svenske politikere stemte onsdag aften for øget overvågning i landet.

Har du tjek på den danske overvågning?
20.06.08 - Sveriges overvågningslov stjæler overskrifterne, men hvordan ser det ud med den danske overvågningslov?

Svenskerne kan overvåge Folketinget
25.06.08 - Den nye svenske overvågningslov gør det fra næste år muligt for svenskerne at overvåge den elektroniske kommunikation til og fra Folketinget. Danske politikere er rystede.

Svensk overvågning vil blotlægge data fra PET
26.06.08 - Svenske spioner kan holde øje med datatrafik til og fra PET, når den nye svenske overvågningslov træder i kraft til næste år.

Svenskerne vil aflytte danske mobiler fra næste år
27.06.08 - Danske mobilkunder vil fra næste år blive overvåget i Sverige, da datatrafikken går gennem landet, oplyser Telekommunikationsbranchen. Et mobilselskab vil forlade Sverige.

Sander afviser indblanding i svensk spionlov
27.06.08 - Den svenske overvågningslov, der rammer danske statsborgere, er 'et svensk anliggende'. Derfor vil videnskabsminister Helge Sander ikke protestere overfor den svenske regering. "Grotesk," lyder kritikken.

FRA: Medarbejder lækkede afslørende dokument
01.07.08 - Et afslørende hemmeligstemplet dokument om FRA-overvågning blev lækket af medarbejder, mener den omdiskuterede svenske myndighed.

ITEK håber på garanti mod svensk logning
02.07.08 - ITEK håber på garanti mod svensk overvågning af danske virksomheder. Brancheorganisationen kræver en afklaring fra de svenske myndigheder.

Sverige sætter sikkerhedspolitiet ind mod data-læk
02.07.08 - Sverige sætter nu sikkerhedspolitiet ind i jagten på den FRA-medarbejder som lækkede hemmeligst-stemplet dokument om overvågning.

Læs alle artikler om overvågning her.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S