ISO er endelig klar med OOXML-standarden

Microsofts mere end 35 kilo tunge OOXML-standard er nu blevet publiceret med et halvt års forsinkelse. Open source-forening byder standarden velkommen med et skuldertræk.

Artikel top billede

Efter flere måneders ventetid har standard-organisationen ISO endelig publiceret ISO/IEC 29500-standarden - bedre kendt som Microsofts længe ventede OOXML-dokument-standard.

Og det er noget af en slambert, der venter interesserede læsere.

For standarden består af fire dele, der til sammen udgør 7.228 sider svarende til godt 35 kilo udskrevet på almindeligt printerpapir.

Standarden ligger efter behandlingen af otte japanske indsigelser klar på ISO's hjemmeside - både til gratis download i de fire dele og på en CD-Rom til den nette pris af 1.680 kroner.

Lettelse og fremsyn hos Microsoft

Man fornemmer ligefrem lettelsen hos Microsofts danske OOXML-ekspert Jasper Hedegaard Bojsen ved publiceringen af den endelige mammut-standard.

"Vi er virkelig glade for at få lukket det kapitel og få godkendt OOXML. Nu kan vi se fremad mod nye opgaver som at vedligeholde, arbejde med interoperabiliteten mellem OOXML og ODF og implementere det i næste Office 14," siger Jasper Hedegaard Bojsen, som er teknisk direktør hos Microsoft i Danmark.

Han tør dog ikke spå om, hvorvidt Microsoft bliver det første selskab, der implementerer ISO-standarden.

"Det er jo op til vores konkurrenter, om de kommer før os, men nu har de i hvert fald muligheden," lyder det fra Jasper Hedegaard Bojsen.

Rådden standard

I open source-lejren bliver OOXML-standarden modtaget med et skuldertræk.

"Det er i hvert fald godt, at der findes en gratis version på ISO's hjemmeside," siger formand for Foreningen for Open Source Leverandører i Danmark, Morten Kjærsgaard.

Han vil ikke spå om, hvorvidt Microsofts konkurrenter kaster sig frådende over standarden, fordi han mener, at der stadig findes lukkede referencer til tidligere versioner af Microsofts Office-pakker i OOXML-standarden.

"Software-selskaberne får jo problemer med at implementere en standard, der kun er 98 procent åben, fordi de ikke kender de specifikke Microsoft-formater. Det svarer jo til, at et pizzeria kun gør 98 procent rent, og de to sidste procent er skyld i rådne madvarer," forklarer Morten Kjærsgaard.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos