Oracle-chef forsvarer databaser: De er sikre nok

Personoplysninger i databaser er nødvendige for, at virksomhederne kan fastslå identiteten på brugeren. Samtidig er identifikation alt for kompleks til at overlade til den enkelte, mener Oracle.

Artikel top billede

Brugeridentifikation uden persondata gemt i centrale databaser vil ikke blive virkelighed i vores levetid.

Det håber Roger Sullivan, der er vicedirektør for forretningsudvikling hos Oracle Identity.

Kritikere mener ellers, at netop databaserne er akilleshælen ved beskyttelsen af personoplysninger.

På et eller andet tidspunkt vil der gå noget galt, og tusinder af digitale identiteter vil falde i forkerte hænder.

Giv brugerne kontrollen

Derfor peger diskussionerne af en løsning i flere retninger.

En af mulighederne er at give brugerne kontrollen med personoplysningerne.

Men det tror Roger Sullivan ikke på. Nu lever Oracle naturligvis også af databaser, påpeger direktøren. Men konceptet i identitetsgenkendelsen er alt for kompleks at forstå for gennemsnitspersonen.

Samtidig er hele grundlaget i forretningsapplikationer bygget på, at vi forstår den risiko, der er forbundet med den enkelte applikation.

"Hvis jeg ikke kan forstå, hvem jeg er i kontakt med, er der ingen måde at fastslå risikoen på. Og hvis jeg ikke kender personen i den anden ende, har jeg ingen mulighed for at fastslå sikkerhedsrisikoen," siger Roger Sullivan.

Forskel på krav om sikker identifikation

En af udfordringerne, når virksomhederne skal beskytte brugernes digitale jeg, er ifølge Roger Sullivan, at der er forskel på de krav til om sikker identifikation, der stilles til personer og applikationer i forskellige sammenhænge.

Eksempelvis tegner den såkaldte Basel II-aftale for finansielle virksomheder den metode, som banker skal bruges til at bestemme risikoen ved en given transaktion, forklarer direktøren. Her er der brug for høj sikkerhed og dermed mange data.

Omvendt er det meget få oplysninger, som er nødvendige for at få lov til at læse en artikel på en onlineavis, som eksempelvis den du læser netop nu.

Computerworld er nemlig tilfredse med at vide, at en person har læst artiklen, forklarer Roger Sullivan. Derfor er identiteten på personen ligegyldig, mener han.

Brugere kræver kontrol med personoplysninger

Vicedirektøren anerkender dog, at brugerne generelt kræver mere kontrol og indflydelse med de personlige oplysninger, de stiller til rådighed. Derfor er der nødt til at være en balance i tingene.

"I alle tilfælde må alle disse oplysninger kontrolleres og opbevares sikkert. I vores levetid vil det helt sikkert bliver opbevaret et eller andet sted," konkluderer Roger Sullivan.

Ifølge direktøren sender brugerne splittede signaler omkring netop opbevaringen af personoplysniger i databaser. På den ene side udtrykker brugerne bekymring for, at deres oplysninger lagres i databaser.

På den anden side demonstrerer brugene af produkter, som eksempelvis den populære netside Facebook, en meget imødekommende opførsel i forhold til at deltage i de sociale tjenester.

"Og jeg garanterer for, at der er overordentlig store databaser bag disse netværk," siger Roger Sullivan.

Bed om så lidt information som muligt

Men hvad er så den korrekte måde for virksomhederne at håndtere denne splittelse blandt brugerne?

Ifølge Roger Sullivan opfordrer i al fald Oracle virksomhederne til at gå til problemet fra en minimalistisk vinkel.

"Vi anbefaler, at man indsamler så lidt information om personen, som det er muligt for at kunne gennemføre opgaven," siger direktøren.

Dermed skal problemet løses på need to know-basis, der også bruges i applikationer med højt sikkerhedsniveau.

[b]Åbenhed er kodeordet[b]
Samtidig er det ifølge Roger Sullivan vigtigt for Oracle, at den tidligere omtalte forskel i sikkerhedsniveauerne udføres på en måde, som følger en åben standard, der gør virksomhederne i stand til at implementere privacy-løsningerne uanset navnet på leverandøren.

For at løse dette problem deltager Oracle ifølge Roger Sullivan, der også er formand for organisationen Liberty Alliance, i det såkaldte [url= http://projectconcordia.org]projekt Concordia,[/url] der bedst kan beskrives som et initiativ, der forsøger at sikre interoperabilitet i de eksisterende identifikationsprotokoller, som allerede er i brug.

"Som udviklere mener vi, at det er nødvendigt med en komplet funktionel løsning til kunderne, der er åben og lever op til en standart, siger Roger Sullivan.

Udviklernes opgave er nemlig at gøre virksomhederne i stand til at udføre de forskellige grader af nødvendig bruger identitetsbestemmelse så glat så muligt. Og det skal teknisk ske gennem åbne standarter og diskussioner mellem udviklere og private og offentlige kunder om krav og behov, som det foregår i Projekt Concordia, fortæller direktøren.

"Det handler om at forstå, hvornår et bestemt kriterium er fyldestgørende og hvornår det ikke er nok," siger Roger Sullivan.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S