Vi er vilde med det mobile internet - og det fortsætter

Antallet af danskere med mobilt bredbånd er næsten fordoblet på et halvt år.

Artikel top billede

Foto: Mikael Rieck. (Foto: Mikael Rieck freelance)

Friheden ved at slippe for ledninger og en fast plads foran computeren er for alvor begyndt at tiltale danskerne, når vi skal på internettet.

For næsten en tiendedel af danskerne - eller helt præcis 561.869 mobilabonnenter - benytter datatrafik på farten modsat sidste halvår af 2007, hvor tallet lå på omkring 333.000.

Ud af den godt halve million mobile internet-danskere benytter 163.000 USB-modem eller datakort, når skal på nettet.

Det viser IT- og Telestyrelsens halvårsstatistik for første halvår af 2008, som styrelsen netop har publiceret i dag.

Mobil datatrafik næsten tredoblet

Tallene for hvor meget mobil-danskerne benytter internettet er også steget kraftigt i forhold til andet halvår af 2007.

I de første seks måneder af 2008 blev der overført 1,4 milliarder megabyte via mobilt bredbånd. Det tal var i de sidste seks måneder i 2007 nede på 0,6 milliarder megabyte.

"Statistikken viser, at mobilt bredbånd nu for alvor er ved at slå igennem. Det er derfor vigtigt, at vi er sikret lave priser, når vi anvender mobilt bredbånd, også når vi er i udlandet," lyder det fra styrelsens direktør, Jørgen Abild Andersen, i en pressemeddelelse.

Danmark haler ind på bredbånd

Telebranchen kan samtidigt glæde sig over, at antallet af bredbåndsabonnenter er på vej opad trods stigende konkurrence fra egne og dyrere 3G-produkter.

I sommeren 2008 var der således for første gang nogensinde over to millioner faste bredbåndsabonnementer, selv om væksten på det faste bredbånd er aftaget kraftigt i forhold til de foregående år.

Samtidigt understreger Jørgen Abild Andersen, at Danmark nu er ved at hente de største lande på bredbåndshastighederne, hvor Danmark ellers har haltet efter den absolutte superliga.

Fire megabit download er nu den mest udbredte downloading-hastighed herhjemme, og der er således stadig et langt stykke vej op til de japanske fiberforbindelser, der ofte overstiger 100 megabit per sekund.

Styrelsen garanterer tallenes rigtighed

Styrelsens bedyrer, at tallene for første halvår 2008 korrekte, efter den talte forkert flere steder i statistikken for andet halvår 2007.

Videnskabsminister Helge Sander (V) var siden ude og beklage tal-miseren fra 2007.

"IT- og Telestyrelsen er stærkt optaget af, at sikre, dels at oplysningerne i telestatistikken er korrekte, dels at oplysningerne er relevante og brugbare," lyder det nu på styrelsens hjemmeside.

IT- og Telestyrelsen har taget konsekvensen af fejlene og har denne gang fjernet antallet af kabel-TV abonnenter, underopdelt opgørelsen over IPTV-abonnenter og opgørelsen over triple-play-abonnenter er ligeledes blevet underopdelt - i henholdsvis fastnetabonnementer og mobilabonnementer.

Annonceindlæg tema

Forsvar & beredskab

Cybersikkerhed, realtidsdata og robuste it-systemer er blevet fundamentet for moderne forsvar.

Erhvervsakademi Aarhus

Underviser til datamatikeruddannelsen

Midtjylland

Gyldendal A/S

CMS-udvikler med lyst til full-stack

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Managing Architect

Nordjylland

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Carl Severin Degn Nørlyng som IT-Supporterelev ved afd. Thisted og afd. Herlev. Nyt job
Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

Niels Bjørndal Nygaard

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Burak Cavusoglu som Datateknikerelev ved afd.Thisted og afd. Rønnede. Nyt job

Burak Cavusoglu

Netip A/S