Krise: Dansk tele-top i haste-møde om Pirate Bay

Internetbranchen mødes allerede fredag for at diskutere Pirate Bay-sagen. Tele2-ejer varsler anke til Højesteret. Tavshed fra baglandet.

Artikel top billede

Foto: Torben Klint

Den danske telebranche mødes fredag formiddag for at diskutere det videre forløb i Pirate Bay-sagen.

Det kommer til at foregå "centralt i København," fortæller Ib Tolstrup, der er direktør for brancheorganisationen Telekommunikationsindustrien.

"Man vil diskutere konsekvenserne, og hvad man skal stille op med den dom," siger Ib Tolstrup.

Dermed får branchen hurtigt mulighed for at diskutere de videre muligheder i sagen om den stærkt omdiskuterede spærring af torrent-sitet, the Pirate Bay.

Højesteret sat i spil

Allerede få timer efter at Østre Landsret stadfæstede Fogedrettens påbud om spærring af tele2-kundernes adgang til den svenske netside, åbnede Telenor-chef Nicholai Kramer Pfeiffer mulighed for at gå videre med sagen til Højesteret.

"Kravene fra Højesteret er, at der er principielle ting, som skal afgøres. Det mener vi, der er i denne sag," sagde Nicholai Kramer Pfeiffer onsdag til Computerworld.

Den samlede telebranche har siden februar stået skulder ved skulder i kampen mod det, som telebranchen ser som et forsøg på at pålægge internetoperatørerne en rolle som politi på nettet.

Derfor meldte brancheorganisationen Telekommunikationsindustrien efter fogedretssagen ud, at den samlede branche bakkede Tele2 op.

Tavshed om Højesteret

Derfor er der mulighed for, at telebranchen allerede fredag vil afgøre, om der er samlet støtte til at følge Pirate Bay-sagen helt til dørs ved Højesteret

Men selvom telebranchen eventuelt bakker op om at gå videre til Højesteret, er det ikke sikkert, at sagen kan komme videre.

Højesteret skal nemlig acceptere at behandle sagen, og først skal teleselskabet søge en såkaldt tredjeinstansbevilling, der udløser en billet til foretræde for landets højeste domstol.

Ib Tolstrup vil ikke kommentere spørgsmålet om en eventuel Højesteretssag, før det skal behandles på fredagens møde.

"Mødet er i morgen. Mere kan jeg ikke sige om det," siger IB Tolstrup.

Læses lige nu

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    27 maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura