KMD-direktør: Minimale ændringer efter salg

Lars Monrad-Gylling, administrerende direktør i KMD, forventer minimale ændringer efter salget til kapitalfonden EQT og ATP. Han vil dog ikke give en jobgaranti.

Artikel top billede

Foto: Torben Klint (Foto: Torben Klint)

Business as usual. Sådan bliver det hos KMD, efter virksomheden er blevet solgt til EQT og ATP, lyder beskeden fra selskabets administrerende direktør Lars Monrad-Gylling.

KMD har med sine godt 3.000 medarbejdere været den største danskejede it-virksomhed, og blandt andre har tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen været bekymret for de mange medarbejderes fremtid, hvis en kapitalfond skulle ende med ejerskabet.

Lars Monrad-Gylling, som bliver på posten som administrerende direktør, maner de bekymringer i jorden.

"Vi har fået en køber, som synes, vi har en god og sund udvikling. Den skal vi fortsætte, og dermed er de umiddelbare ændringer minimale," siger Lars Monrad-Gylling.

Han vil dog ikke give nogen jobgaranti til medarbejderne.

"Strategien fortsætter som hidtil, så det KMD, vi havde i går, har vi også i morgen. Men der er ingen, der kan få en total jobgaranti. Det kan hverken du eller jeg," siger Lars Monrad-Gylling.

Ingen fusion

Mens der har været masser af gætteri og masser af bud på seriøse kandidater til at købe KMD, har virksomheden og ejerne i KL langsomt arbejdet sig nærmere en køber. Og Lars Monrad-Gylling forklarer, at der er blevet søgt bredt.

Og selv om det endte med at være to pengetanke, der løb med KMD, så var andre it-virksomheder inde i billedet.

"Vi har sonderet begge muligheder. Vi har været i dialog med købere fra både den industrielle og finansielle side," siger Lars Monrad-Gylling.

Han fortæller, at der faktisk var flere gode muligheder for at sælge.

"Verden er fuld af muligheder, men vi valgte den bedste. Det er den sunde og rigtige udvikling for at kunne fastholde og udvikle KMD. Vores ejere har også haft en klar interesse i, at det vi kan i dag kan vi også i morgen," siger Lars Monrad-Gylling med henvisning til, at KMD udfører kerneopgaver for kommunerne.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
    Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

    Henrik Sandmann

    Infosuite A/S

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job