KMD er på vej mod en børsnotering

KMD skal udvikles og styrkes i de kommende tre til syv år og derefter børsnoteres og sælges til en ny investor.

Artikel top billede

På lidt længere sigt planlægger KMD's nye ejere at gøre den kommunale it-leverandør klar til en børsnotering og derpå sælge virksomheden til en ny investor.

"Vi er en ejer med et mellemlangt syn på ejerskabet med en markedshorisont på typisk tre til syv år. I den periode vil vi gerne være med til at udvikle vores virksomheder, så de ved en eventuel børsnotering kan være en attraktiv investering for den nye investor, der kommer ind på et tidspunkt," forklarer Peter Korsholm, partner i kapitalfonden EQT Partners, der netop har overtaget 85 procent af aktierne i KMD.

De sidste 15 procent har ATP via ATP Private Equity Partners II K/S og Via Venture Partners Fond I K/S sat sig på.

Løn, outsourcing og HR

Udover KMD's traditionelle discipliner, som er it-leverancer til især kommunerne, forventer EQT at styrke KMD inden for lønbehandling, outsourcing og personale-it til ikke mindst private kunder.

"KMD er en videnvirksomhed med en utrolig stærk position i markedet - godt nok et meget specialiseret marked, men ikke desto mindre tror jeg, at der er gode vækstmuligheder i virksomheden," siger Peter Korsholm,.

I en pressemeddelelse siger KMD's administrerende direktør, Lars Monrad-Gylling om det nye ejerskab:

"Jeg har fået et meget positivt indtryk af EQT og ATP. De har vist stor indsigt i KMD's forretning, og har arbejdet aktivt og åbent med ledelsen om den fremtidige strategi, som ligger i naturlig forlængelse af selskabets nuværende strategi. Jeg er overbevist om, at det nye ejerskab vil være positivt for vores kunder og medarbejdere og KMD's fremtidige udvikling og vækst."

KMD's ejendomme til en værdi af mere end en milliard kroner får de nye ejere ikke med i handlen.

Sandsynligvis ingen fyringer

EQT har ifølge Peter Korsholm ingen planer om at skære ned på antallet af medarbejdere i KMD.

"Det ligger ikke i vores planer at fyre på nuværende tidspunkt. Vores hypotese er, at når vi styrker virksomheden, så bliver det snarere til gavn for antallet af medarbejdere," lyder det.

Holdningen blandt KMD's 3.000 medarbejdere er også tilfredshed med de nye ejere.

Også KMD's administrerende direktør Lars Monrad Gylling er fortrøstningsfuld i forhold til fremtiden under EQT og ATP's ejerskab.

I alt har EQT Funds investeret i 70 virksomheder heraf otte i Danmark gennem de seneste 12 år. I perioden har EQT's danske investeringer øget omsætningen med 15 procent om året og antallet af medarbejdere med 14 procent.

Flere opkøb i Norden, der kan styrke KMD's position i markedet yderligere, er ifølge EQT en oplagt mulighed.

Fem bag finansieringen

Halvdelen af købesummen er lånte penge, der kommer fra fem store finansielle institutioner.

"Købesummen er på cirka to milliarder kroner. Af de to milliarder kommer en milliard kroner fra de nye aktionærer (EQT og ATP, red.) og en milliard fra de forskellige långivere," siger Peter Korsholm.

Långiverne er Danske Bank, Nordea, Nykredit, FIH og ATP selv.

Handlen ventes at blive lukket i begyndelsen af det nye år, når de endelige blåstemplinger fra relevante myndigheder er på plads.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S