DF om overvågede borgere: De får som fortjent

Det er ikke noget problem, når dansk teknologi bliver brugt til at overvåge borgere i diktaturstater. Befolkningen får som fortjent, mener Dansk Folkeparti.

Artikel top billede

Det rager ikke danske politikere, hvis diktaturstater bryder deres borgeres menneskerettigheder.

Det mener Søren Espersen, der er udenrigspolitisk ordfører for Dansk Folkeparti.

"Jeg har ingen ideologi om, at vi skal fremme demokrati i andre lande. Jeg mener faktisk, at ethvert folk har de tyranner, som det fortjener. Hvis eksempelvis saudi araberne vil regeres af en middelalderlig konge, så må de selv om det," siger han til Computerworld

Derfor ser han det heller ikke som et problem, når vestlige virksomheder sælger teknologi, som bruges til at censurere internettet og overvåge befolkningen i diktaturstater, der bryder menneskerettighederne.

"Vi har et princip om, at danske virksomheder skal eksportere så meget som muligt, så længe det ikke er til skade for Danmarks sikkerhed," siger Søren Espersen.

Dermed er meldingen fra Dansk Folkeparti betydeligt mere kontant end hos regeringspartiet Venstre, hvor partiets udenrigspolitiske ordfører Søren Pind har sagt til Computerworld, at han som udgangspunkt er tilhænger af et internationalt forbud mod salg af såkaldte undertrykkende teknologier til diktaturstater.

Kan skade eksporten

Søren Espersen frygter, at yderligere restriktioner vil være til skade for den danske eksport.

"Vi mener, at det er meget væsentligt, at der ikke bliver lagt restriktioner på danske erhvervsliv. Vi skal kunne handle med alle. Hvis vi skal sidde og gøre hvert enkelt lands status op, ender vi med, at danske virksomheder kun kan eksportere til Norge, og det er nok et lige lovligt tyndt marked," siger Søren Espersen.

Den britiske forsker Greg Walton, som gennem flere år har forsket i den kinesiske stats omfattende brug af overvågningsteknologi, har fortalt til Computerworld, at specielt det kinesiske regime anvender avanceret overvågningsudstyr til at pågribe systemkritikere.

Er det ikke dobbeltmoralsk, når vi har strenge regler for eksport af produkter, der er til skade for vores sikkerhed, mens vi gerne vil sælge produkter, der kan bruges til at pågribe systemkritikere, der også kæmper for vestlige værdier?

"Nej, det er ikke spor dobbeltmoralsk. Det er faktisk en soleklar holdning. Vi har én opgave som danske politikere, og det er at sikre Danmarks frihed og selvstændighed. Danske virksomheder skal kunne handle frit, så længe vores myndigheder ikke vurderer, at det er til skade for Danmark og vores alliancepartnere i NATO," siger Søren Espersen.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse