Dafolo: IBM nægter på fjerde år at betale milliongæld

Dafolo har gennem fire år kæmpet i retten for at få IBM til at betale en milliongæld. "IBM gør sit bedste for at trække sagen i langdrag og udmatte os," siger Dafolos direktør.

Artikel top billede

"IBM skylder os millioner , og vi har en retssag kørende for at få pengene," fortæller Hans Christian Højslet, administrerende direktør, Dafolo.

På fjerde år nægter IBM at betale en regning på seks millioner kroner til Dafolo, der tidligere har fungeret som underleverandør til IBM.

"IBM skylder os seks millioner kroner, og vi har en retssag kørende i Sø- og Handelsretten for at få pengene," fortæller Hans Christian Højslet, administrerende direktør, Dafolo.

IBM's gæld stammer tilbage fra dengang selskabet var involveret i udviklingen af den offentlige portal Virk.dk.

"Her var Dafolo underleverandør til IBM, og da IBM blev fyret og smidt ud, røg vi også ud. IBM skyldte os en del penge, men nægtede at betale," siger Hans Christian Højslet.

Udover blanketsystemer tilbyder Dafolo også konsulentydelser og forlagsprodukter til skole- og institutionsverdenen. Forlagsområdet udgiver mest bøger, forældrehæfter, kopimapper og elevmateriale, men tilbyder også digitale tjenester som vidensportalen vfor pædagogisk udvikling og læring

Forlanger syn og skøn

IBM hævder, at der var fejl i det Dafolo leverede dengang, men har ifølge Hans Christian Højslet aldrig påpeget fejl af nogen art.

Sagen er nu nået dertil, hvor IBM har forlangt syn og skøn af det leverede, hvilket trækker en afgørelse yderligere ud.

"De ævler og kævler, og der er nu gået fire år til februar. Personligt tror jeg ikke, at sagen bliver afsluttet før om et par år," siger Hans Christian Højslet.

Han har på fornemmelsen, at IBM kun er ude på at trække sagen i langdrag i håbet om, at Dafolo giver op.

"Jeg tror, at IBM satser på at dræne os for penge, lyst og kræfter, men det lykkes ikke. Jo mere de stritter imod, jo mere motiverede bliver vi," lover Dafolos direktør, der føler sig fuldstændig overbevist om, at IBM kommer til at slippe skillingerne i sidste ende.

Hos IBM fornemmes en markant anden holdning til såvel rimeligheden af søgsmålet som udfaldet af retssagen, men storebror it fastholder udadtil sin normale praksis med "ikke at udtale os om verserende retssager."

Reform rammer regnskab

Kommunalreformen er for længst overstået, men Dafolo mærker stadig efterdønningerne.

"Kommunerne har stadig ikke den store investeringslyst og meget af det, vi laver, er i forhold til kommunerne," siger Hans Christian Højslet.

"Vores omsætning fordeler sig med en god tredjedel på it-området, det vil sige elektroniske blanketter, en tredjedel på forlagsdelen af virksomheden og den sidste tredjedel på trykkeriet, som trykker millioner af blanketter om året.

For eksempel leverer Dafolos trykkeri 25-30 millioner recepter om året til de praktiserende læger, og det antal falder kun lidt på trods af, at elektroniske recepter har været almindelige i adskillige år.

"Alle recepter, der bliver brugt i Danmark, dem trykker vi," fortæller Højslet.

På trods af elektronikken

Der går også mange blanketter til kommuner og hospitaler, som bruger rigtig mange blanketter, selv om mange sygehuse har indført elektroniske patientjournaler.

Udover investerings-træge kommuner har underskuddet i sidste års regnskab også at gøre med, at nogle af de ordrer, Dafolo havde håbet at lande, ikke blev lukket.

"Men mange er i hus nu, hvor det går rigtigt godt. Faktisk er vi en del foran budgettet, og det føles rart efter det regnskab vi afleverede sidste år," siger Hans Christian Højslet.

Alle tegn i sol og måne

Forventningerne til indeværende regnskabsår er i den lyse ende af skalaen.

"Vi skulle gerne nå et overskud næste sommer på omkring fire millioner kroner før skat, og det tyder alle tegn i sol måne på, at det når vi," siger Hans Christian Højslet.

Konkurrence mærker Dafolo fra blandt andre Kommuneinformation, som er ejet af Kommunernes Landsforening, KL og derudover forsøger også Capevo og Incaptiva at komme ind på markedet.

"Capgemini må nok også stadig betegnes som en konkurrent, selv om vi godt nok møder dem sjældent," siger Dafolos øverste chef.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Nordjylland

    PensionDanmark

    AI Engineer

    Københavnsområdet

    Banedanmark

    Stamdatakoordinator

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S