Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Kommunalreform bremser it-investeringer

Kommunerne vil holde igen med it-investeringerne, indtil de ved, hvordan deres fremtid ser ud efter den kommunalreform, som Strukturkommissionens arbejde lægger op til.

Kommuner holder på pengene og venter med at investere i nye it-systemer, indtil deres fremtid på det kommunale og amtslige danmarkskort er klarlagt.

De danske kommuners it-afdelinger afventer nemlig, hvad politikerne beslutter i kølvandet på Strukturkommissionens arbejde, der blandt andet lægger op til, at Danmarks kommuner fremover skal have mindst 30.000 indbyggere.

Det forventer Ellen Svenning, formand for Foreningen for Kommunale It-ansvarlige.

- Eksempelvis på dokumenthåndteringsområdet forestiller jeg mig, at kommunernes investeringer falder. Der er jo stor usikkerhed om, hvad der skal ske i forbindelse med kommunesammenlægningerne, siger hun.

Ellen Svenning peger også på, at det er svært at finde en fornuftig grund til eksempelvis at investere i nye it-systemer på en skole, når man ikke ved, om skolen eksisterer om to år, hvis man lægges sammen med nabokommunen.

Manglende investeringslyst er også ventet af en af de største spillere på markedet for it til kommunerne, KMD.

KMD mener, at det er naturligt, at der nu kommer en periode, hvor investeringerne går lidt i stå, men forventer så, at markedet virkelig eksploderer, når kommunalreformens afslutning nærmer sig.

Mådehold i Slagelse

Tilbageholdenheden med nye it-investeringer bekræftes også af Slagelse Kommune.

- Vi forholder os afventende. Vi foretager os ikke noget nu og her, der kan lægge bånd på os i fremtiden, siger Hans Lembøl, it-projektchef i Slagelse Kommune.

Han mener eksempelvis, at kommunen vil holde igen med større it-projekter, såsom at købe et nyt økonomisystem, indtil det er afklaret, hvad fremtiden bringer.

- Nu tror jeg ikke, at der sker det helt store med Slagelse Kommune, da vi har omkring 37.000 indbyggere. Men måske kan sammenlægning med nogle af de små nabokommuner komme på tale, og så er der jo ikke megen mening i at investere i nye it-systemer, før vi ved, hvor vi står, siger Hans Lembøl.

Han mener dog ikke, at alle it-investeringer udskydes til efter kommunalreformen, da de fleste kommuner i dag kører med meget ens systemer.

- Det vigtigste i den kommende tid bliver at udbygge eksisterende systemer og få dem åbnet op, så de er klar til en eventuel sammenlægning, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere