Er indholds-licens et effektivt våben mod piraterne?

Warner vil have amerikanske studerende til at betale en månedlig afgift, mod at de studerende frit kan downloade ophavsretsligt beskyttet indhold fra nettet. Ikke smart, mener danske politikere.

Artikel top billede

Stop heksejagten på piraterne ved at indføre en indholdslicens.

Tanken er, at alle bredbåndsabonnenter betaler en fast, månedlig afgift til teleselskaberne, der derefter distribuerer pengene videre til indholdsindustrien - og med ét slag kan download af ulovlige musik- og film-filer blive en legitim hobby.

Sådan lød forslaget fra Warner Music Groups Jim Griffin tilbage i marts. Nu ser det ud til at indholdslicensen skal afprøves på amerikanske universiteter, hvor ulovlig fildeling florerer som filipenser på en teenager-pande.

12 amerikanske universiteter inklusiv MIT, Stanford og Columbia har ifølge techdirt.com modtaget et udspil fra Warner Music Group der viser hvordan og hvorfor indholds-licensen skal afprøves.

De studerende betaler en gang om måneden

Grundlæggende går udspillet ud på, at de studerende kan hente indhold fra fildelingstjenester som Limewire mod, at de eller universiteterne betaler en månedlig afgift, og universiteterne måler antallet af downloads per sang.

Til gengæld vil pladeselskabet ikke sagsøge de studerende for fildeling inden for universiteternes mure.

Præcis hvordan penge-fordelingen til kunstnerne skal foregå, melder Warner Music Groups derimod intet om.

Skat på IP-adressen

I Danmark har vi fortilfælde med afgifter på eksempelvis blanke cd-rom'er, hvor pengene går til de udøvende kunstnere. og den meget omtalte medielicens, som omfatter alle bredbåndsbrugere med mulighed for en downloadhastighed på minimum 256 Kilobit per sekund.

Men danskerne skal nok ikke frygte at blive afkrævet en indholdslicens lige foreløbigt.

Det skyldes, at Christianborg-politikerne vender tomlen nedad for det amerikanske forslag, som Venstres mediepolitiske ordfører Ellen Trane Nørby kalder "skat lagt oven på en IP-adresse".

"Det er fint, at pladeindustrien endelig kommer ud af starthullerne, men forslaget virker som om, man skal betale for fremtidige synder på forhånd. Warners forslag er jo for det første en avanceret måde at afkræve betaling for den enkelte sang, og for det andet er den fuldstændig skrævvredet i forhold til, hvor mange sange den enkelte internet-bruger henter," siger hun.

Også Socialdemokraterne rynker på næsen over indholdslicensen.

"Vi skal have gjort noget ved pirateriet, men jeg er dybt skeptisk over for forslaget om at betale for musik-download på forhånd. Desuden er det økonomiske mellemværende mellem teleindustrien og musikindustrien et unødvendigt link lige i denne sammenhæng," siger partiets mediepolitiske ordfører Ole Hækkerup.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job