Hård kerne fortsætter annoncesvindel

En hård kerne af annonce-hajer fortsætter med at svindle danske erhvervsdrivende. Selskaberne skifter navn, men personerne er de samme, lyder det fra Håndværksrådet. Det passer ikke, lyder svaret.

Artikel top billede

Man føler sig velkommen, men det er snyd, lyder det fra Håndværksrådet.

Dansk Tele Support, Telefonbøgerne ApS eller Lokaltelefonbogen.

Navne er forskellige, men det er de samme personer, der står bag.

Og det handler kun om én ting. Nemlig at svindle så mange penge ud af danske erhvervsdrivende som muligt, lyder det fra Håndværksrådets jurist.

"Vi kender disse firmaer ganske udmærket," siger Jeppe Rosenmejer, seniorjurist i Håndværksrådet.

"Det er de samme personer, der gang på gang åbner nye fupfirmaer, og forsøger at franarre erhvervsdrivende penge."

"Det seneste i rækken hedder Lokaltelefonbogen. Vi har modtaget masser af klager over firmaet, og der er indgivet politianmeldelse," fortæller han til Computerworld.

Københavns Politis bedrageriafdeling har ikke ønsket at kommentere sagen nærmere.

Lokaltelefonbogen huserer under domænet l-tb.dk, hvor man blandt andet kan læse:

"Lokaltelefonbogen indeholder alle danske virksomheder opdelt i brancher" og "I Lokaltelefonbogen kan du finde frem til kontaktoplysninger og rutebeskrivelser på alle virksomheder i dit lokalområde."

Håndværksrådet er dog stærkt kritiske over for firmaets salgsmetoder og løfter.

"Lokaltelefonbogens sælgere forsøger at lokke forretninger til at købe spalteplads i et ubrugeligt kartotek på baggrund af falske præmisser om stor eksponering og mersalg," lyder det fra rådets seniorjurist.

Både kritik og politianmeldelse preller dog af på direktøren i CBA ApS.

"Det er ikke korrekt, at vi behandler vores kunder som Håndværksrådet beskriver. Vi er kede af politianmeldelsen, og vi har forsøgt at få en dialog med Håndværksrådet, hvor de kan forklare os problemerne, men det har de ikke ønsket at deltage i," siger Christian Johansen fra CBA ApS.

Den udlægning er Håndværksrådet ikke enig i.

"CBA ApS ønskede, at vi skulle godkende de metoder, der bruges i firmaet, og det vil vi ikke være med til," forklarer Jeppe Rosenmejer.

"Vi vil ikke lægge navn til en blåstempling af de virksomheder, som vi bekæmper," siger han.

Kritik preller af

En af de erhvervsdrivende, der er blevet kontaktet af Lokaltelefonbogen, forklarer mødet således.

"En sælger kontaktede mig og fortalte, at min virksomhed nu havde stået i kartoteket i et år. Herefter præsenterede han mig for en regning på 1.300 kroner om måneden for at fortsætte med at stå i et kartotek, som jeg slet ikke var klar over, at jeg var registreret i og heller ikke ønskede at være i," fortæller Peter Amdrup.

Håndværksrådet oplyser, at de har modtaget mange lignende henvendelser, hvor modtagerne er blevet snydt for tusindvis af kroner.

"Det er simpelthen en storm i et glas vand," siger Christian Johansen.

"Vi har forsøgt at få Håndværksrådet til at forklare, hvad vi har gjort forkert, men det har de ikke ønsket."

"Jeg er utilfreds med Håndværksrådet måde at håndtere tingene på," siger han.

Masser af domæner

En dom på to et halvt års fængsel og fradømmelse af retten til at drive virksomhed på ubestemt tid har ikke lagt en dæmper på de personer, der står bag de tvivlsomme forretningsmetoder.

Bag Lokaltelefonbogen står selskabet CBA ApS. Som direktør for CBA ApS finder man Christian Johansen, som ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen også har været direktør for Telefonbøgerne ApS, og som frem til 10. august i 2007 sad i bestyrelsen for Dansk Tele Support.

Telefonbøgerne ApS og Dansk Tele Support er anklaget og dømt for svindel.

CBA ApS er ifølge seniorjurist i Håndværksrådet, Jeppe Rosenmejer, en direkte afløser til Copenhagen Business Administration ApS. Et firma, der blev indgivet konkursbegæring mod i august i år.

"Efter konkursen i Copenhagen Business Administration ApS løb selskabet ejere direkte fra skifteretten over i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og oprettede CBA ApS," siger Jeppe Rosenmejer.

Ingen sammenhæng

Domænet bag Lokaltelefonbogen hedder l-tb.dk, og det er registreret af Niki Fribæk.

Dette navn dukker ligeledes op i forbindelse med Telefonbøgerne ApS, der blev stiftet af Niki Fribæk.

Det sidste navn, der dukker op i forbindelse med to af de tre selskaber, er den tidligere administrerende direktør i Dansk Tele Support, Lasse Schou. Han blev den 28. august 2007 blev dømt til to et halvt års fængsel for bedrageri, samt fradømt retten til at drive virksomhed på ubestemt tid.

Trods de mange sammenfald i persongalleriet afviser CBA ApS, at der er nogen sammenhæng.

"Lasse Schou er i fængsel og har intet med CBA ApS at gøre. Niki Fribæk og jeg kender hinanden fra tidligere, men der er ingen forbindelse til dette firma," siger Christian Johansen.

Dansk Tele Support, Telefonbøgerne ApS og Lokaltelefonbogen har alle tilknytning til en adresse på Vesterbrogade 149 i København.

Niki Fribæk og CBA ApS står desuden bag en række relaterede domæner og websider som eksempelvis telefonbogerne.dk, itelefonbogen.dk, i-tb.dk, telefonbøgerne.dk og lokaltelefonbogen.dk.

Fiktive besøgstal?

For at genne de erhvervsdrivende ind i folden lokker Lokaltelefonbogen med store besøgstal. På firmaets webside henviser man til, at l-tb.dk besøges af 40.000 til 65.000 unikke brugere hver måned og at disse tal er indsamlet via Googles analyseværktøj.

Det har dog ikke været muligt at verificere disse tal på Googles Trends labs, der henviser til, at der ikke er tilgængelige data om siden.

Christian Johansen, direktør i CBA, forklarer dog, at tallene faktisk er langt højere.

"Det er forældede tal, og vi har faktisk mere end 175.000 unikke besøgende hver måned," forklarer han.

Er man blevet kontaktet af et firma, som man mistænker for at snyde, kan man kontakte Håndværksrådet via websiden, hajnettet.dk, som Håndværksrådet har oprettet i kampen mod annonce-hajer.

Man er ligeledes velkommen til at kontakte Computerworlds redaktion.

Annonceindlæg fra Barco

De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-specialister til WAN, Routing og Switching

Nordjylland

Paychex Europe

Product Manager, AI & Shared Capabilities

Københavnsområdet

Styrelsen For It og Læring

Erfaren enterprise-arkitekt til tværgående arkitekturenhed

Københavnsområdet

ABENA

IT Administrator

Sydjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS