Mogens Elsberg sagde op for halvandet år siden

Interview: Allerede for halvandet år siden gjorde Microsoft-direktør Mogens Elsberg det klart, at han gerne ville forlade sin topstilling hos Microsoft. "Kun få har vidst, at jeg var på vej væk," siger Elsberg.

Artikel top billede

Farvel og tak. Allerede for halvandet år siden gjorde Elsberg det klart, at han ville væk fra sin stilling hos Microsoft.

Hver anden uge i USA og i alt mere end 150 rejsedage om året var i længden mere, end Microsoft-direktør Mogens Elsberg kunne kapere.

"Af familiemæssige årsager kunne jeg ikke flytte til Seattle, hvor Microsoft har sit hovedkvarter. Så selv om jobbet er utroligt spændende, så blev det til sidst for meget på det nærmeste at bo i en kuffert," siger Mogens Elsberg til Computerworld.

Allerede for halvandet år siden gjorde Elsberg det klart, at han ville væk fra den strabadserende stilling som global ansvarlig for Microsoft Dynamics ERP-løsninger.

"Planen var at stoppe efter et år, men det tog altså halvandet at finde den helt rigtige afløser for mig," siger Mogens Elsberg.

Afgang var en hemmelighed

Kun ganske få i selskabet har vidst, at Elsberg var på vej væk.

"Jeg har loyalt passet mit job, mens vi har ledt efter en passende afløser," siger Elsberg, der nåede fire år på posten som global ERP-ansvarlig.

Englænderen Crispin Read bliver ny chef for ERP-området i Microsoft Business Solutions.

Crispin Read får dermed det globale ansvar for ERP-løsningerne, som omfatter Microsoft Dynamics NAV, Dynamics AX, Dynamics Mobile og Dynamics C5, der alle udvikles i Microsoft Development Center Copenhagen i Vedbæk.

Read kommer fra internationale topposter i henholdsvis Cartesis og Business Objects, der begge i dag er overtaget af SAP.

Håndterer betalingstransaktioner

Fremtiden for Mogens Elsberg bliver et job som administrerende direktør for og medejer af selskabet Pensio, der udvikler og leverer en platform til håndtering af kreditkorttransaktioner.

"Jeg køber mig ind i Pensio, hvor jeg kommer til at eje cirka en tredjedel af selskabet. Jesper Beyer-Clausen, som jeg afløser på posten som administrerende direktør, og jeg ejer tilsammen godt halvdelen af Pensio," forklarer Mogens Elsberg.

Pensio, der omsætter for "et pænt encifret millionbeløb" om året, er koblet til så mange indløserbanker, at selskabet ifølge Elsberg kan håndtere alle europæiske betalingskort.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Thales

    AI gør de ondsindede bots både billigere og sværere at stoppe

    Kunstig intelligens har ikke bare givet virksomheder nye muligheder.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S