Supercomputere til superforskning.
Det er alle enige om.
Men nogle af landets skarpeste it-hoveder taler langtfra med samme tunge, når snakken går på, hvordan Danmark skal administrere sine supercomputer-ressourcer og sin supercomputer-infrastruktur bedst muligt.
En gruppe anført af professor Henrik Madsen fra DTU og seniorforsker Lise Frohn fra Århus Universitets DMU-afdeling peger i rapporten A National High-Performance Scientific Computing Facility på, at Danmark har brug for et center med supercomputere og kvalificeret it-support.
Ifølge rapporten bør et nyt dansk supercomputer-center fungere som et vigtigt del-element i ny infrastruktur og som et supplement til den nuværende decentraliserede supercomputer-infrastruktur, så landets forskere får mest muligt ud af den samlede computerkraft. Samtidigt skal centret placere Danmark på top100-listen over verdens mest kraftfulde maskiner.
"Vi går glip af en masse EU-forskningsmidler, fordi vi ikke har en velfungerende supercomputer-infrastruktur i Danmark. En supercomputer blandt de 100 største i verden vil uden tvivl få Danmark med i flere EU-projekter, herunder PRACE, hvor vi er det eneste af de ældre EU-lande, der ikke deltager," fastslår Henrik Madsen fra DTUs Institut for Informatik og Matematisk Modellering.
Henrik Madsen påpeger dog, at en top-placering som udgangspunkt ikke er målet, men et pejlemærke for at kunne komme over nationer som Kroatien og Cypern. De lande kan for tiden kan prale af større supercomputer-fasciliteter end Danmark, og dermed får de snablen i PRACE-projektet.
PRACE er et paneuropæisk supercomputer-netværk med støtte fra EU, hvor hensigten blandt andet er at samarbejde med den europæiske it-industri om kommende computerstrukturer.
EU har tidligere på året bevilliget knap fire milliarder kroner til opstarten af PRACE-projekterne.
Sporene skræmmer
Ophavsmændene til idéen om et centralt supplement til den decentraliserede supercomputer-infrastruktur i Danmark har talt med forskere i blandt andet USA, Canada, Tyskland, Finland, Norge og Holland, hvor der i dag er opbygget lignende infrastrukturer-modeller.
Blandt flere forskere er der dog en frygt for at samle computerkræfterne i ét center.
Det skyldes, at sporene skræmmer efter, at UNI-C kørte et centraliseret supercomputercenter for forskere frem til årtusindeskiftet. Siden slutningen af 1990'erne rejste forskerne en højrøstet kritik af UNI C. De mente, at der blev indkøbt forkert hardware, at forskerne manglede kontrol over HPC-strategien, og der var for få ressourcer til forskning og for mange til undervisning, som ikke var high performance computing-relateret (HPC).
Men det skal der ifølge High-Performance Scientific Computing Facility-rapporten laves om på i et nyt center, hvor der vil være dedikerede HPC-eksperter, der hjælper landets forskere.
"Et centralt supercomputer-center vil føre til bedre forskning, fordi forskerne kan få hjælp af algoritme- eksperter til at trække mere regnekraft ud af supercomputerne i centret. Hvordan skal en forsker i fysik eksempelvis vide, hvilken compiler option han skal bruge? En supercomputer bør være et værktøj for forskerne og ikke en del af selve forskningen," lyder det fra Henrik Madsen.
Kan lære af Tycho Brahe
Derudover peger han på, at landets 11 decentrale supercomputer-installationer er for små og for få til at løse flere frontforskningsproblemer.
Kan lære af Tycho Brahe
Henrik Madsen er ikke bleg for at sige, at centret bør placeres på DTU, "hvor landets bedste algoritme-eksperter er samlet". Prisen for at etablere, drive og indkøbe det fornødne isenkram vil ifølge DTU-professoren ligge i omegnen af 100 millioner kroner.
De penge bør spares, hvis det står til Danish Centre for Scientific Computing (DCSC), fordi forskningen på supercomputere ifølge DCSC fungerer fint herhjemme.
"Til trods for, at Danmark har langt færre forskningsmidler til supercomputere end så mange andre lande, så er der massiv anvendelse af supercomputere herhjemme," forklarer DCSC-direktør Rene Belsø.
Han mener samtidigt, at et center vil forhindre, at forskerne kan være i nær, daglig berøring med deres forskningsinstrumenter - herunder supercomputere - for at optimere forskningen.
"For næsten 500 år siden gik Tycho Brahe hver dag og drejede knapper og håndtag på sine måleinstrumenter for at optimere sin forskning. Sådan er det også i dagens Danmark, hvor unge, nye forskere skal læres op i brugen af supercomputere i lighed med, at de skal lære at betjene en masse andre instrumenter," forklarer Rene Belsø.
"Den type kontrol, som forskerne efterspørger, kan de jo slet ikke få i et supercomputer-center," fastslår Rene Belsø.
Kan gå egne veje
Hvis DCSC ikke er klar på at investere i en central infrastruktur, så holder det ikke DTU-professorens ambitioner om at banke Danmark til tops i supercomputernes superliga.
"Manglen på en supercomputer-infrastruktur med et centralt center er rigtig skidt, fordi vi går glip af forskningsmidler og know-how. Vi peger derfor i rapporten på at skabe et endnu stærkere supercomputercenter på DTU. Hvor mange andre forskningsinstitutioner vil være med, vil tiden jo vise," siger Henrik Madsen.
Pengene til et eventuelt kommende alternativt supercomputercenter på DTU skal ifølge Henrik Madsen skrabes sammen fra offentlige midler samt penge fra kommercielle virksomheder, der allerede på nuværende tidspunkt samarbejder med danske universiteter om brugen af supercomputerkraft og viden om parallel computing.
