Har Google gang i et pc-styresystem?

Google Android er blevet installeret på en netbook, og næste skridt kan være et regulært operativsystem til netbooks og pc'er. Microsoft er ikke overrasket og tager udfordringen meget alvorligt.

Artikel top billede

Søgemastodonten Google har brugt ti år på at blive verdens største online-succes, og nu tyder en del på, at selskabet er på vej fra den vante placering på nettet til at tilbyde et komplet operativsystem til netbook'en - og måske siden pc'en.

Sådan spekulerer Matthäus Krzykowski og Daniel Hartmann fra iværksætter-virksomheden Mobile-facts, der i sidste uge installerede den Linux-baserede mobilplatform Google Android på en Asus EEEPC 1000H-netbook på under fire timer.

"Vi havde netbook'en oppe og køre med næsten al den nødvendige hardware såsom grafik, lyd og trådløst internet-kort, som man ønsker sig," lyder det fra de to iværksættere på VentureBeat-hjemmesiden.

De to herrer var overraskede over, at installationen foregik relativt smertefrit. Blandt andet fremhæver de, at selvom mobilskærmen er fem gange mindre end Asus-netbooken, skalerede skærmbilledet automatisk til at fylde netbook-monitoren.

Klar i 2010?

Matthäus Krzykowski og Daniel Hartmann gætter på, at Google er klar med et styresystem til netbooks til næste år.

Det skyldes ikke mindst, at Androids brugerretningslinjer er målrettet to områder: mobilbrug og MID, der er Intels forkortelse for mobile internet devices - eller netbooks på godt, gammelt dansk.

En anden indikator på, at Android kan blive en ny spiller på netbook-markedet er, at Intel ifølge de to forfattere har driverne klar.

"Prøv at tænke dig Chrome-browseren, og dens mange muligheder for tredjepartsudviklere til at bygge bro til desktoppen. Det kunne betyde en helt nye bølge af elegante webapplikationer, der vil være billigere og mere dynamiske at benytte sig af," spekulerer de to mænd efter deres succesfulde netbook-installation af Android.

Microsoft i Googles sko

Hvis Android-spekulationerne viser sig at holde vand, og Google lancerer et styresystem til netbook'en til næste år, kan det gå ud over Microsofts dominerende position på operativsystemer til netbook'en, hvor selskabets Windows XP på nuværende tidspunkt bliver benyttet i stor stil.

"Jeg er ikke overrasket over, at Google vil forsøge at benytte sin stærke online-position til at brede sig ud på mobiltelefoner og styresystemer til netbook'en, der er en hybrid mellem mobiltelefonen og en egentlig pc," siger Microsofts danske teknologidirektør Jasper Hedegaard Bojsen, der hilser en eventuel konkurrence velkommen.

Han vurderer samtidigt, at det langtfra er sikkert, at Google stopper ved netbook'en.

"Hvis jeg var i deres sko, så ville jeg da udfordre konkurrenterne på alle områder, og dermed også bruge Android til at komme ud på pc'en. Vi holder naturligvis øje med, hvad Google foretager sig, og tager det meget alvorligt," understreger Jasper Hedegaard Bojsen.

Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra Google angående netbook-planerne for Android.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job