Dansk webhosting er det vilde vesten

Den danske webhotel-branche er ikke helt fin i kanten, erkender en repræsentant fra branchen. FDIH tilskynder til, at online-virksomhederne undersøger webhosting-leverandørerne grundigt.

Artikel top billede

Efter en periode med relativ ro på de danske webhoteller, måtte omkring 2.000 Needhost-kunder i juleferien ærgre sig gule og grønne over, at de åbenbart havde valgt en udbyder, der gik ned med et brag.

I sommer var den gal hos Gigahost, der oven i købet brillerede med at miste en del kunders index-filer for et år siden.

Og når man spørger folk i webhotel-branchen, om den er moden til professionelle løsninger, er svaret ja - men ikke helt uden tøven.

"Mange webhoteller kører stadig med de vildeste cowboy-metoder, hvor kunderne er fanget af ulovlige bindingsperioder og manglende fortrydelsesret."

"Hertil kommer problemerne med 'fri trafik' som er meget lidt gennemsigtigt for kunderne, og som i yderste konsekvens fører til uvarslede lukninger af kundernes hjemmesider og e-mails," lyder skudsmålet til egen branche fra salgs- og marketingdirektør Thomas Folmann fra Surftown.

De populære bliver skudt

Han forklarer, at de ulovlige bindingsperioder betyder, at kunderne risikerer at få inkasso-sager på halsen, hvis de ikke betaler rettidigt. De kan også risikere at få en sort hjemmeside at trutte i, hvis de genererer for meget og tung trafik.

Det skyldes, at en populær kunde med mange besøgende, der downloader tunge billeder og videoer fra sitet, gør, at webhotellets servere bliver overbelastede. Det kommer til at gå ud over webhotellets andre kunder, der kan risikere at gå ned.

"Tidligere har vi selv set med onde øjne på kunder med et omfattende ressourceforbrug og lukket kunders konto uden varsel. I dag analyserer vi i stedet problemerne med kunderne og får løst problemet i stedet for at lukke hjemmesiden og e-mailen. Man kan sige, at vi nu affyrer et varselsskud i stedet for bare at fyre revolveren af fra hoften," forklarer Surftown-direktøren.

Undgå katastrofale nedbrud

Den danske webhotel-branche er karakteriseret af nogle store spillere som One, Dandomain og Surftown, mens der også findes myriader af mindre spillere med få servere.

Webhotellerne bliver overvåget

Kunderne hos både store og små webhoteller går lige fra privatkunder til små og mindre virksomheder.

"Danske virksomheder bliver mere og mere afhængige af deres online-tilstedeværelse, og det er derfor, man som web-ansvarlig bør stille krav til sin leverandør," forklarer direktør Morten Kamper fra Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH).

Han understreger dog, at mange små og mellemstore virksomheder ikke aner, hvem deres hjemmeside bliver hostet hos, fordi web-opgaverne i mange tilfælde er lagt ud til reklame- og mediebureauer.

"Derfor bør man stadig stille krav til, at ens samarbejdspartner vælger webhotel med omhu, fordi det kan være katastrofalt, hvis et webhotel brænder sammen, man mister data, eller en tvist om oppetid trækker i langdrag, mens hjemmesiden er i sort," siger Morten Kamper.

Kunderne ser gennem fingrene med fejl

Thomas Folmann fra Surftown erkender, at branchen slås med imageproblemer vedrørende stabilitet og oppetider.

"Kunderne stiller med rette flere og mere nuancerede krav til webhosting, og i dag skal hjemmesiderne sgu bare køre. Men den skrappe konkurrence er heldigvis noget, der får webhosting-branchen til at blive bedre hele tiden," forklarer Thomas Folmann.

Samtidigt fortæller han, at kunderne i mange tilfælde ikke går så højt op i, at tingene ikke spiller helt efter reglerne.

"Hvis du leverer en tilfredsstillende teknisk løsning, så ser kunderne ofte gennem fingre med, at andre ting ikke er helt fine i kanten," siger Thomas Folmann.

Webhotel 2.0

Selvom Surftown ændrede sin egen strategi for halvandet år siden, er der ifølge Thomas Folmann stadig en masse ting, der kan forbedres på især faktura- og support-området hos hosting-selskabet.

"Vi tager kunderne med på råd, fordi vi meget bedre kan navigere, når vi ved, hvor fejlene ligger, og hvad der bliver efterspurgt. At sætte faste grænser for trafikken er blot en af mange ting, fordi kunderne så ved, hvad de kan forholde sig til i stedet for at være gået i sort uden at vide hvorfor," forklarer Thomas Folmann.

Han har kunnet konstatere, at nettets mainstream-gennembrud sidst i 1990'erne og flere private og mindre virksomheders ambition om at komme på nettet i det nye årtusinde har afstedkommet en større bevågenhed på webhotellernes forretningsgange.

"På grund af det voksende antal debat- og diskussionsfora bliver der holdt øje med os og hele tiden stillet større og større krav. Og det er helt fint og fair," understreger Thomas Folmann.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    Er jeres mødelokaler sikre nok?

    Den moderne arbejdsplads er i stigende grad afhængig af mødelokaler til at fremme samarbejde, men dette skift medfører også stigende sikkerhedsudfordringer.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS