De største it-firmaer: Så meget tillader vi på pc'en

Efter debat om it-chefers ret til at låse medarbejdernes pc tager Computerworld temperaturen på it-sikkerheden på nogle af landets største it-arbejdspladser.

Artikel top billede

"Det drejer sig om at gøre maskinen behagelig som arbejdsværktøj, så det er helt i orden med børnene på skrivebordet," siger en af de it-sikkerhedsansvarlige, Computerworld har talt med.

Et forbud, der forhindrer medarbejderne i selv at ændre baggrundsskærm, var i den forløbne uge årsag til megen debat.

Computerworld har derfor spurgt nogle af landets markante it-virksomheder om, hvilke retningslinjer de har overfor deres medarbejderes brug af arbejds-pc'en.

På en af landets største it-arbejdspladser, IBM med 7.400 ansatte, er medarbejderpolitikken på it-området ganske løs, fortæller pressechef Carsten Grønning.

I firmaets personalehåndbog står der om medarbejdernes brug af firma-pc'en blot:

Medarbejdere må benytte IBM's systemer til privat brug i et rimeligt og begrænset omfang. Det er IBM's politik at tillade dette for at højne vidensniveauet generelt og gøre medarbejdere i stand til at opnå en bedre work/life balance.

KMD: Den svære balancegang
Hos KMD, der er et af landets største it-huse med 3.000 ansatte, er man meget opmærksom på, at it-afdelingen skal passe på, hvad den blander sig i. Det fortæller Torsten Friis, it-sikkerhedschef i KMD.

"Det er hele tiden en afvejning. Medarbejderne skal kunne bruge redskaberne på en fornuftig måde, og på den anden side skal man holde et passende højt sikkerhedsniveau," siger han.

Torsten Friis forsikrer dog, at de KMD-ansatte selv må vælge deres eget baggrundsbillede.

"De kan lægge på, hvad de vil. Det har vi ingen specielle regler for," siger han.

Omvendt erkender han også, at der naturligt ligger en konflikt i, hvad der er teknisk og økonomisk muligt, og hvad medarbejderne ønsker.

"Når du sætter dig ud i din bil og kører, så er det bilens teknologi, der i nogen udstrækning bestemmer, hvordan du kører. Du kunne godt få en sikrere og en bedre bil, men det er ikke sikkert, du har råd til det. Det er det samme valg, man må træffe som virksomhed," siger han og uddyber:

"Man er engang imellem nødt til at træffe nogle valg, som påvirker medarbejdernes arbejdsmuligheder, fordi vi er nødt til at bestemme, at der er ting, medarbejderne ikke må, fordi det er for farligt," siger han.

Danske Bank: Sikkerhed frem for alt

I Danske Bank med mere end 6.000 ansatte gør særligt strenge spilleregler sig gældende.

Sikkerheden har førsteprioritet, hvilket sætter naturlige begrænsninger for medarbejder-pc'ens åbenhed, fortæller koncernsikkerhedschef i Danske Bank, Poul Otto Schousboe.

"Generelt har vi en retningslinje om, at man ikke må installere anden software. Det er vores erfaring, at mange lokale afvigelser øger behovet for support," siger han.

"Derfor er vi formodentlig mere restriktive end gennemsnittet, og det er vi, fordi det giver en god sikkerhed og stabilitet. De steder, hvor det ikke har betydning, der lukker vi ikke af. Der skal altid være en begrundelse for at lukke af," forsikrer Poul Otto Schousboe.

Han fortæller, at koncernen ikke har samtlige it-retningslinjer skrevet ned. Meget afgøres af almindelig sund fornuft hos den enkelte leder i afdelingerne.

"Vi har ikke nogen speciel politik om baggrundsbilleder, men det er klart, at der, hvor man har kontakt med kunder, der ændrer man ikke på alle mulige indstillinger som for eksempel baggrundsbilledet. Politikken er ikke skrevet ned, men det er forholdsvis selvregulerende i og med, at det er en bank, man sidder i," siger Poul Otto Schousboe.

NNIT: Det handler om sund fornuft
Hos it-konsulenthuset NNIT, der har 1.200 ansatte i Danmark, ser man ligeledes på problematikken med stor alvor.

It-sikkerhedsansvarlig Lene Nilsson i NNIT fortæller, at medarbejderne ved ansættelsen faktisk bliver bedt om at underskrive et sæt retningslinjer for, hvordan de må bruge deres arbejds-pc.

Der er dog ikke skrevet noget ind om baggrundsbilleder, slår hun fast, men der er andre begrænsninger på de ansattes pc'er.

"Medarbejderne må for eksmpel ikke bruge Hotmail-konti eller hente musik og film. Det har vi valgt blandt andet for at begrænse virus på netværket," siger hun.

Derudover er NNIT ikke specielt restriktive, mener Lene Nilsson.

"Udgangspunktet er almindelig sund fornuft. At beskytte forretningen og beskytte medarbejderne," siger hun.

"Det handler om at have et miljø, hvor man har frihedsgrader og kan arbejde kreativt, og hvor man både som medarbejder og virksomhed er beskyttet."

Og den mission kommer for eksempel et baggrundsbillede ikke på tværs af, forsikrer hun.

"Det drejer sig om at gøre maskinen behagelig som arbejdsværktøj, så det er helt i orden med børnene på skrivebordet eller opbevaring af private dokumenter," siger Lene Nilsson fra NNIT.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger en Unified Communications specialist i Hvidovre

Københavnsområdet

AL Sydbank

Afdelingsleder til Finans Systemer

Københavnsområdet

Quadsat ApS

Software Developer

Fyn

Netcompany A/S

IT Consultant

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS