IDC: Den danske it-branche har sovet tornerosesøvn

Den danske it-branche har ignoreret krisevarslerne i hele 2008. Nu vågner den op til en virkelighed med nedskæringer og lav vækst, siger IDC.

Artikel top billede

For den rene er alt rent. Danske it-virksomheder ignorerer kriservarsler. PRNewsFoto

En ud af ud af fire danske it-virksomheder forventer i løbet af 2009 at skulle skære ned på antallet af ansatte.

Det viser en frisk analyse fra analysehuset IDC, hvor 600 virksomheder blev interviewet. Og det ser værst ud for hardwarebranchen, hvor næsten hver anden virksomhed forventer nedskæringer.

"It-branchen står over for en brat opvågning i 2009. Der har været en udstrakt tendens til tornerosesøvn sidste år, og vores analyse viser, at der stadig er markante spor tilbage af denne," siger Per Andersen, administrerende direktør for IDC Nordic & Benelux.

Han forklarer de danske it-virksomheders manglende parathed med, at det faktisk er gået meget godt i 2008

"Det har nok forledt dem til at tro, at der nok ikke var nogen problemer under opsejling. Nogle har da reageret på det, men der har været en generel stemning af, at det nok ikke går så galt."

Hesten vil ikke drikke

I IDC-analysen er virksomhederne stadig optimistiske med hensyn til deres ansatte, og siger, at de ønsker at holde fast på de ansatte. It-budgetterne vil være uændrede eller, for de flestes vedkommende, blive reduceret.

Det betyder, at virksomhederne vil granske deres it-projekter med langt mere kritiske øjne, og effektivisering står højt på dagsordenen, lyder det fra IDC.

IDC's forventninger til vækst i it-markedet i Danmark i 2009 er ganske beskedne. Kun nogle få procent kan det blive til.

Og det står i kontrast til den relativt optimistiske stemning, der stadig er i dele af it-branchen, mener Per Andersen.

"Det ser nu ud til, at det går ret skidt. Der har været snak om krise i hele 2008, men man har ikke kunnet mærke det. Situationen er den, at der kommer en voldsom effekt nu."

Men hvad skal virksomhederne bruge alle de økonomisk rapporter til, hvis de alligevel ikke lytter til dem?

"Ha ha, man kan jo tvinge hesten til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke, vel?" spørger Per Andersen.

Køge Kommune

Specialist i Informationssikkerhed

Region Sjælland

Netcompany A/S

Operations Engineer til drift af Infrastruktur

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Solution Manager til Cyberdivisionen

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S