Næste gang du træder ind over dørtærsklen til en jobsamtale, er der stor sandsynlighed for, at du er blevet eftersøgt på nettet af din måske-fremtidige arbejdsgiver.
Og gade vide, hvad der blev fundet frem mellem milliardvis af hjemmesider?
Måske er det de lidt for glade billeder fra tyreløbet i Pamplona 2001, som du ikke selv husker efter nærkontakt med et par håndfulde mojitos.
Er det studietidens frådende flamebait mod netop den virksomhed, som du søger arbejde i?
Eller din hjemmeside med cv'et, der er totalt modstridende i forhold til det papir, som arbejdsgiveren holder i hånden?
Mulighederne er mange og risikoen for, at nysgerrige sjæle finder snavs fra dengang, du var yngre, og nettet var ungt, er absolut til stede, hvis du ikke har styr over din online-identitet.
"Online-kommunikationen og fremstillingen af ens person på nettet er utrolig svær at styre, fordi kontrollen af informationer i mange tilfælde er ude af ens hænder," fortæller digital rådgiver Claus Mackinney-Valentin fra reklamebureauet Advice Digital.
"De fleste ønsker ellers at have kontrol over adskillelsen af ens privatliv og arbejdsliv. Og i den sammenhæng er der stor forskel på gymnasiebillederne, hvor man ligger fuld i swimmingpool på Mallorca, og så ens professionelle image," fortsætter han.
Skal til skilsmissemøde med konen
Claus Mackinney-Valentin forklarer, at opdelingen af privatliv og arbejdsliv går igen i den fysiske verden.
"Det er vel de færreste professionelle medarbejdere, der siger til en ny kunde, at de bliver nødt til at gå, fordi de ligger i skilsmisse. Man vil vel oftest undskylde sig med, at man skal til et andet møde af respekt for modpartens blufærdighed," forklarer han.
Men på nettet bliver der ikke skelnet mellem privatliv og arbejdsliv. Her ligger det hele tilgængeligt i én stor pærevælling, og det er oplysninger, som alle kan finde igennem søgemaskinerne.
Farlig information flyder på nettet
Googles videotjeneste Youtube er en de tjenester, der for nylig har forbarmet sig over sine brugeres ilterhed.
Videositet giver nemlig kommentatorerne muligheden for at slette deres egne lidt for bramfrie eller bøvede kommentarer.
På online-leksikonet Wikipedia har internet-surferne også mulighed for at redigere i oplysningerne.
Det skulle vicepræsidentkandidat Sarah Palin måske have overvejet, inden hackeren 'Rubico' på mindre end 45 minutter havde gættet Palins Yahoo-konto og password via oplysninger fra netop Wikipedia.
"Generelt ser vi i stigende grad målrettede angreb mod en person eller ligefrem ansatte i en specifik virksomhed ud fra de oplysninger, der ligger tilgængelige på nettet," fortæller seniorkonsulent Carsten Jørgensen fra Devoteam Consulting.
"For nogen kriminelles vedkommende er det relativt simpelt at få adgang til en ansats mail-adresse og derigennem begynde at spille på sociale mekanismer til at få adgang til vitale virksomhedsinformationer," fortsætter han.
Derfor råder Carsten Jørgensen internetbrugere til at være forsigtige med både passwords, kontakter på sociale netværk som LinkedIn og generelle, personhenførbare oplysninger på nettet.
