Ericsson Danmarks indtjening styrtdykker

På trods af øget omsætning i 2008 oplevede Ericssons danske forretning et stort fald på bundlinjen. En bestemt aftale koster kassen.

Artikel top billede

"Mobilt bredbånd er i fuld gang i Danmark, og det påvirker i den grad vores forretning positivt. Specielt på grund af TDC og 3, men også de andre kunder, for vi har udstyr hos alle fire," siger administrerende direktør Lars Tofft, Ericsson Danmark.

Der var fremgang i omsætningen hos Ericsson Danmark, men det var i høj grad tilkøbt vækst.

Sidste år overtog Ericsson Danmark driften af TDC's netværk og dermed også det danske teleselskabs 168 medarbejdere i driftsafdelingen.

"Det er klart, at vores bundlinje og toplinje er blevet influeret af outsourcing-aftalen med TDC. Det er en syv-årig aftale, vi har indgået med TDC, hvor vi overtager mennesker, moderniserer hele deres netværk og skubber Nokia ud, så det bliver et 100 procent Ericsson-net," siger administrerende direktør Lars Tofft fra Ericsson Danmark.

Ericsson har alle de danske operatører, TDC, Telenor (Sonofon), Telia og 3 som kunder. Selskabet leverer netværksudstyr samt udruller mobilnetværk på det danske marked.

Omsætningen hos Ericsson Danmark gik frem fra 1,3 milliarder kroner i 2007 til 1,43 milliarder kroner i 2008. Men bundlinjen gik tilbage fra et plus på 52 millioner kroner i 2007 til fire millioner kroner sidste år. TDC-aftalen spiller ind, påpeger Lars Tofft.

"Når man indgår sådan en aftale, er der i transitionsfasen omkostninger og investeringer i et nyt forretningsområde, og det påvirker resultatet for 2008," forklarer han.

Krak i Island

I 2008 indgik Ericsson en aftale med den største operatør i Island, Síminn.

Den internationale finanskrise ramte dog Island meget hårdt med flere bankkollaps til følge. Derfor venter Ericsson stadig på de positive effekter af denne aftale.

"Aftalen påvirker mindre, end vi havde håbet på, men det skyldes finanskrisen. På grund af valutakursen koster det cirka det dobbelte at udbygge et nyt netværk i forhold til, hvad det kostede tidligere. De (Síminn, red.) mindsker aktiviteten, men over sigt regner vi med fuld effekt af aftalen," fortæller Lars Tofft.

Det helt store vækstmarked

Den danske topchef understreger samtidig, at det islandske krak har begrænset betydning for Ericsson Danmark.

"Vi har ikke haft penge i klemme. Indtil videre er vi ikke påvirket negativt af den nordatlantiske situation, og vi har ikke haft tab på debitorer eller noget i den stil," siger Lars Tofft.

Mobilt bredbånd rykker

Det helt store vækstmarked i den danske telebranche hedder mobilt bredbånd. De fire store operatører satser alle benhårdt på at kapre kunder i dette felt. Den skarpe konkurrence påvirker også Ericssons forretning.

"Mobilt bredbånd er i fuld gang i Danmark, og det påvirker i den grad vores forretning positivt. Specielt på grund af TDC og 3, men også de andre kunder, for vi har udstyr hos alle fire," siger Lars Tofft.

I 2009 er Ericssons forventning, at bundlinjen igen er hævet, så firmaet kan præsentere en pænere overskudsgrad end den ene procent, som selskabet leverede på det danske marked i år.

"Vi forventer en nogenlunde stabil toplinje, og vi forventer i den grad, at vores bundlinje retter sig på linje med, hvad den hidtil har været. Vi regner med, at 2008 var et dyk i bundlinjen på grund af investeringer i et nyt forretningsområde, og det skulle være rettet til i 2009 og fremefter," siger Lars Tofft.

Ericsson Danmark havde ved udgangen af 2008 i alt 530 medarbejdere.

Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos