Udviklere og forskere har brugt de sidste 20 år til at gøre WWW til en fast bestanddel af de jordiske beboeres dagligdag, men nu rettes blikket op mod stjernerne.
I de næste 20 år skal hele universet forsynes med internetadgang.
Det er målet med NASA's internet-projekt, kaldet Deep Space Internet.
Missionen er at skabe et internet, der kan transmittere pakker over enorme afstande.
Forskerne drømmer således om at sende store datamængder fra jorden til de fjerneste egne af solsystemet og tilbage igen.
Og drømmen er måske ikke så langt fra virkeligheden.
NASA har nemlig gjort de første erfaringer med Deep Space Internet, og det er lykkedes at sende en billedserie til og fra rumfartøjet Epoxi, der kredser om Mars, 32 millioner kilometer over jordens overflade.
For at få den manøvre til at gå op i en højere enhed, kræver det dog lidt tilretning af den teknologi, der ligger til grund for det jordiske internet.
Kraftige retningsbestemte antenner
"Der er en række udfordringer i et interplanetarisk internet," fortæller Professor Jens Dalsgaard Nielsen, Aalborg universitets Center for Rumfart.
"Afstanden betyder, at man står overfor to problemer. Fejltolerancen på de pakker, der sendes frem og tilbage, skal være meget lav. Og så skal pakkerne sendes med meget stor nøjagtighed for at ramme præcis der, hvor det er tiltænkt," fortæller han.
For at opnå nøjagtighed i pakketransporten, skal man bruge nogle meget kraftige retningsbestemte antenner.
"Man er tvunget til at sende signaler med en meget lille åbningsvinkel, ellers spredes informationerne for meget og mister præcisionen," fortæller Jens Dalsgaard Nielsen.
Det kræver et stort net af tæt placerede antenner.
I dag har NASA 10 antenner, der anvendes til Deep Space-projektet, men planen er at udbygge netværket til tusinder af knudepunkter, så man kan sende informationer på kryds og tværs af rummet.
Selvhelbredende datapakker
Det interplanetariske internet skal også være robust nok til at tåle de forstyrrelser, forsinkelser eller afbrydelser, der forekommer i rum-kommunikation. Det kræver, at man justerer den IP-protokol, der i dag er rygraden i internettet.
NASA's Jet Propulsion Laboratory har derfor udviklet en række nye kommunikationsprotokoller, der bruger rumsonder og -orbitere som Deep Space-routere.
Software-protokollerne kaldes Disruption-Tolerant Networking (DTN), og det er denne teknologi, der er blevet anvendt til at sende billeder til og fra NASA's rumfartøj, der befinder sig ved Mars.
"Hvis man vil sende information om på den anden side af solen, er der en forsinkelse på 16 minutter, og det er helt galt, når man snakker TCP/IP," siger universitetsprofessoren.
Robuste pakker
Disruption-Tolerant Networking har den samme grænseflade mod applikationerne, som vi kender fra TCP/IP, men pakkerne er blevet gjort meget mere robuste, fortæller han.
Det gør man blandt andet ved almindeligt kendte metoder som at sende en pakke flere gange, for derved at kunne genskabe indholdet, hvis pakken er gået i stykker.
"Det er faktisk den samme metode, vi anvender i vores link til den studenter-satellit, vi i øjeblikket arbejder på. Vi har nemlig de samme udfordringer i kommunikationen. Protokoller med robuste pakkeløsninger gør, at data kommer sikkert frem," siger Jens Dalsgaard Nielsen.
Bedre integration
Internet i rummet er kommet for at blive, og fremover forventes det interplanetariske netværk at gøre livet nemmere for astronauter og lette kommunikation mellem jorden, rumsonder og rumfartøjer.
"Der har været kommunikation ud i rummet i mange år, og det interplanetariske internet er en del af denne proces, som skal være med til at standardisere kommunikationen i rummet," siger Jens Dalsgaard Nielsen.
"En af fordelene ved denne type kommunikation er, at man har en standard netværksgrænseflade, der kan kommunikere med computere og applikationer, hvilket giver en bedre integration i it-systemer."
Udfordringerne består nu i at få kryptering og sikkerhed på plads, vurderer professoren fra det danske center for rumfart.
